EMNER

Dansen uden en partner

For 25 år siden gjorde seniordansen sit indtog i Vendsyssel.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Aase Henningsen var i 17 år landsformand for seniordanserne. Foto: Henrik Louis

Det er 25 år siden seniordansen kom til Vendsyssel. Det markeres lørdag 12. november med et arrangement på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev Seniordansen bredte sig hurtigt til hele Danmark. Vendsyssel kan ikke prale med at have født ideen. Den kommer fra Tyskland, hvor krigsveteraner begyndte at danse seniordans. - Der har altid været mange dansere i Nordjylland, fortæller tidligere landsformand Aase Henningsen. Den stiftende generalforsamling i landsforeningen Dans Seniordans holdt 15. november 1986 stiftende generalforsamling i Hjørring. Mange aktiviteter Overordnet set har der i årenes løb været iværksat mange aktiviteter. Mange Seniordansere mener, at f.eks. Sygesikringen burde yde tilskud til seniordansen. Dansen sparer samfundet for medicinudgifter og sygehusophold. Seniordansen er én af de bedste måder at holde liv i folk. Det ved seniordanserne udmærket, men de går især til seniordans, fordi det er en aktivitet, der umiddelbart giver fællesskab og livsglæde. Foreningens første formand for Ellen Bjørn Andersen, Hjørring. Allerede i 1985 havde Ellen Bjørn Andersen og Solveig Christiansen, Hjørring, oprettet hold. Ellen Bjørn Andersen måtte hurtigt konstatere, at der skulle en organisation til, der kunne klare musik, dansebeskrivelser, danserleder-uddannelse med mere. Den fremsynede Hjørring-kvinde fik så i 1986 dannet en forening for hele Danmark. En af dansens opfindere Ellen Bjørn Andersen fik i 1988 Inger Merete Gervig, der var én af dansens "opfindere" i Tyskland, til Danmark. Seniordansens bedstemor blev Inger Merete Gervig kaldt. Aase Henningsen blev landsformand i 1987, og det var hun i 17 år. Ellen Bjørn Andersen blev før generalforsamlingen i 1987 syg, og valgte at stoppe som formand. Som 71-årig tog hun til Tyskland for at lære seniordans. Ellen Bjørn Andersen døde i 1991. I dag er det Bo Røyen fra Kibæk, der er landsformand. Det fundament, som hun lagde, bygger Landsforeningen stadig på. Ellen Bjørn Andersen gik f.eks. stærkt ind for, at danselederne bruger den originale musik og dans. Her deltog Ellen Bjørn Andersen sammen med Aase Henningsen fra Brønderslev. Temaet på lørdag er "Seniordans som for 25 år siden". Det bliver en festlig optakt og lidt underholdning for tidligere og nuværende dansere. Der skal ske tilmelding via danselederne.