Dansende sommerfugle

Spændingen over det nye liv dulmes af Aalborgs gode vibrationer, mener to af de nye studerende

Så er det nu. Og...jo, de har helt sikkert sommerfugle i maven. Baskende og dansende og foruroligende. For hvad er det nu lige, der skal foregå? Men nervøse? Nej!. Mere spændte på den optimistiske måde. Man kan vist ikke blive bange af Aalborg.... Hubert Mørch, 22, og Annemette Rostam,19, er med på Gammel Torv, når de nye universitetsstuderende samles til morgenkaffe uden for Studenterhuset. Når de hælder op fra termokanderne, er deres nye liv begyndt. Tyvstarten gik for en og to uger siden, da de kom med deres habengut og blev aalborgensere. For nogle år i det mindste, men lige fra første færd med alle sanser åbne. Og de kan begge to lide, hvad de ser, og hvad de i høj grad fornemmer som en rigtig god stemning. Hubert: - Jeg troede, jyder var ret tilbagetrukne, men sådan er det jo slet ikke. Det er helt utroligt, at der kan være så store forskelle i sådan et lille land... Annemette: - ....jamen mentaliteten ændrer sig simpelthen, når man krydser Lillebælt. I København er folk meget mere indspiste og er ikke meget for at lukke nye ind i kredsen... Hubert: - Folk er helt vildt hjælpsomme, og de er nemme at snakke med...hvis ellers man lige forstår dem. Accenten bliver hængende i ørerne. For mig er den altså ret udtalt... Hubert Mørchs bedsteforældre har rødder i landsdelen, men selv havde han aldrig sat sine ben i Aalborg, før han kom over fra hjembyen Slagelse til et boligseminar. Han er ret bevidst om, at han vil være til stede i sin nye tilværelse: - Man er nødt til at etablere sig ordentligt - også socialt - for at leve med i byen og få nye venner, siger han. Og starten er gjort. I bofællesskab med fire andre og med planer om at komme hurtigt i gang med noget sport for at møde endnu flere. - Og så er det fedt for mig at komme til at møde folk på mit studium, der deler mine interesser. Det er jo første gang og ikke som i gymnasiet, hvor man bare skal have nogle fag, Mikset af en hyggelig stor by (men ikke en storby), og en helt ny start, var det, der sammen med gode rygter om universitetet (spredt af en storebror) lokkede Annemette Rostam fra Birkerød til et studenterliv i Aalborg. - Jeg kan godt lide at se noget andet, og fordi jeg er mest til små, hyggelige byer - Århus er jo bare København i lidt mindre målestok - så er Aalborg perfekt. Jeg kan være mig selv (- og samtidig have min bror i baghånden, hvis nu...). Ingen kender én på forhånd, og alt er nyt, og man møder nye mennesker. De første 42 nye bor Annemette sammen med. Hun er en af de ti, som er rykket ind under skråvæggene på 4. Maj Kollegiet. Og her er fællesskabet indbygget - med åbne døre og fællesspisning. Sommerfuglene bliver ikke så forskræmte med al den venlighed.