Danser fra Mosbjerg til VM

15-årig pige fra Mosbjerg repræsenterer Danmark ved verdensmesterskaberne i standarddans i junior II rækken på lørdag.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

MOSBJERG/LYNGBY:Sandra Stendahl Hauberg og Eugen Petrisor Miu havde kun danset sammen i to måneder, da de vandt DM i standarddans. En sejr, der bringer dem til at konkurrere mod verdens bedste dansere inden for standarddans i Junior II rækken til VM i Moskva lørdag 26. oktober. Og derfor blev de begge oprigtigt overraskede, de blev udtaget.

- Jeg var faktisk ikke nervøs hele den dag, for jeg havde simpelthen ikke forventet noget som helst, da vi tog til DM, siger Sandra.

- Jeg har jo selv valgt det

Sandra og Eugen bruger tre til fire timer seks dage om ugen på at dansetræne i sportsdanserklubben, Dancesport Aarhus og tager så ofte som muligt til Rumænien, hvor de ligeledes får undervisning.

For Sandra starter en typisk dag klokken 05.45 og slutter klokken 23.00. Meget af tiden og mange lektier bliver afviklet i bilen på landevejen mellem hjem, skole og dansetræning.

- Jeg har jo selv valgt det, og jeg gør det for min egen skyld, siger Sandra.

Hun er aldrig i tvivl om, at hun skal bruge så meget tid og energi på dansen, og hun mister ikke modet, når hun får dårlige resultater. Tværtimod motiverer det hende bare til at træne endnu mere. Hun danser, fordi hun synes, det er sjovt, og fordi hun har lyst.

Det skal være sjovt

Eugen flyttede til Danmark for at danse med Sandra for lidt over to måneder siden. Her bor han sammen med hendes familie, går på Mosbjerg skole, lærer dansk og danser med Sandra.

Eugen føler, at han er faldet rigtig godt til. Selvom det er en stor mundfuld som 14-årig at hive rødderne op, er Eugen glad, fordi han har fundet en ligesindet i Sandra:

- Dans er vores fælles passion, siger Eugen, der trods alt erkender, at det også kan være hårdt at flytte hjemmefra så tidligt.

Det rigtige par-match er afgørende i elitedansen. Sandra og Eugen er begge meget engagerede i dansen, men det er også vigtigt for dem begge, at de kan slappe af og lave noget helt andet sammen.

- Det er meget vigtigt, at vi også kan have det sjovt sammen - ellers kører man sur i det - det betyder noget for de resultater, vi får, men også for om det er sjovt at danse, siger Sandra Hauberg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden