Dansere på plads til stort danseshow

Teater 25. februar 2003 07:00

FREDERIKSHAVN: Når Curt Dee Darans store danseshow går over de skrå brædder i Colosseum den 9. marts, er det med masser af stjerner flettet ind i underholdningen. Og aftalerne med stjernerne er nu ved at være på plads. 80 dansere kommer på scenen i det store show, der er døbt "Wish upon a star", og næsten halvdelen er professionelle - mens resten er danserne fra Frederikshavn Dream Team. Blandt kändisserne kan nævnes vinderne af EM i Rock N' ROll i Prag år 2002, samt verdensmesteren i Break Dance i USA - københavneren "Sonic", danmarksmestrene i gruppe-break dance Gorund Elements, og Rap Bandet JTS fra Århus. Pianisten Bo Møller, der er kendt fra sine DR1-jingles kommer på scenen med sin datter, Tone, og sangeren Sarah Krogager, der af pladeselskabet BMI spås en karriere som Danmarks svar på Elicia Keyes. - Showet kommer til at fungere som en optakt til en musical, der vil blive opført efter sommerferien. Så egentlig er dette en slags forpremiere, så vore dansere kan komme i form til den store opgave.Talentspejdere fra pladeselskaber og promotionselskaber vil være til stede i Colosseum 9. marts for at kigge efter dansere og lokale sangere - så er man meget dygtig, vil man få lejlighed til at forsøge at få sit gennembrud, siger Curt Dee Daran. Og den 9. marts går det så løs med danseshowet i Colosseum - billetter kan købes hos Fru Hansen, i CD-Baren og i Colosseum.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...