Dansevenlig forårsunderholdning

EMNER 10. februar 2005 05:00

} FORÅRSKONCERT: Klaus & Servants og På Slaget 12 leverer musikken, når Aars Borgerforening 19. marts forsøger sig med en forårskoncert i Messecenter Aars. - Vi satser på at gentage den forrygende oplevelse fra de to første forårskoncerter, siger borgerforeningens formand Poul Bloch. Klaus & Servants står for den intime musikalske underholdning under middagen, mens de to orkestre på skift spiller op til det efterfølgnde party med dans til ud på de sene timer. På Slaget 12 er på det seneste mest kendt for de tre Let's Dance albums, der tilsammen har fundet hjem til 230.000 danskeres pladesamlinger. Klaus & Servants har været med på popscenen i en menneskealder. Eller to. Af orkestrets seneste seneste singler er de fem nået 1. pladsen på Dansktoppen. } FINALER: De 16 bedste billardspillere fra Jylland mødes i weekenden i Aars. Her lægger den lokale billardklub lokaler til finalen om det jyske mesterskab for elitespillere. - Det vil helt sikkert blive vist billard af meget høj karat, lover klubformand Mikael Toft. Aars Billardklub har ikke selv spillere med i finalen, som klubben fik tildelt af Jysk Billard Union i forbindelse med klubbens 35 års jubilæum. - Vi glæder os utroligt meget til arrangementet, garanterer Mikael Toft. Finalestævnet er åbent for publikum, og klubformanden håber på stort besøg i lokalerne på Nibevej. Efter kampe hele lørdag og søndag ventes den jyske elitemester at kunne kåres søndag eftermiddag mellem kl. 16 og 17. } FASTELAVNSGUDSTJENESTE: Spiderman og Prinsesse Tusindfryd er velkomne i Aars Kirke sammen med forældre og bedsteforældre, når kirken lørdag holder en fastelavnsgudstjeneste. Efter pastor Ole Larsens prædiken i kirken er der afgang til Messecenter Aars og byens store fælles fastelavnsfest.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...