Dansk animeret dokumentar er nomineret til Golden Globe

"Flugt", der handler om en flygtnings dramatiske rejse fra Afghanistan til Danmark, er i spil til fornem pris.

Den danske animerede dokumentarfilm "Flugt" er blandt de nominerede til film- og tv-prisen Golden Globe Awards i kategorien Bedste Animerede Spillefilm.

Nomineringen kommer kun to dage efter, at "Flugt" modtog to priser ved lørdagens European Film Awards i Berlin.

Det var i kategorierne Bedste Europæiske Dokumentar og Bedste Europæiske Animerede Spillefilm.

"Flugt" er også Danmarks bud på en oscarnominering som Bedste Internationale Film.

Filmen er historien om instruktør Jonas Poher Rasmussens gymnasieven Amin, som for første gang fortæller om sin dramatiske rejse fra Afghanistan til Danmark.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.