Atletik

Dansk atletik vil åbne portene for bredden

I Dansk Atletik Forbund er der bred enighed om at åbne stadionatletikken mere op, så sporten bliver mere tilgængelig for alle.

Da der blev afholdt skole-OL på Østerbro Stadion i København i maj, var interessen stor. Den interesse skal udnyttes til at skabe flere medlemmer, og det kan gøres ved at åbne atletiksporten mere op for alle, mener man i Dansk Atletik Forbund. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Da der blev afholdt skole-OL på Østerbro Stadion i København i maj, var interessen stor. Den interesse skal udnyttes til at skabe flere medlemmer, og det kan gøres ved at åbne atletiksporten mere op for alle, mener man i Dansk Atletik Forbund. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dansk atletik vil åbne portene mere op, så flere kommer på stadion og deltager.

Det blev vedtaget på søndagens årsmøde, hvor der var enighed om, at stadionatletikken skal være mere åben for alle, fortæller Karsten Munkvad, formand i Dansk Atletik Forbund.

- Vi har været alt for meget låst fast i vores atletikkultur og gjort det, vi altid har gjort. Med de regler vi altid har haft. Vi vil have flere med, ligesom man har i de andre nordiske lande.

- Hvis vi får flere ind i bunden til at dyrke vores sport, så får vi automatisk flere med til de store mesterskaber, siger Munkvad.

Ved sommerens atletik-EM havde Sverige 66 deltagere med, Norge 33 og Danmark 11.

Team Danmark-direktør Lone Hansen vil ikke sætte lighedstegn mellem flere atletikudøvere og medaljer i fremtiden.

- Man skal sørge for, at der er dygtige trænere, der kan træne med høj nok kvalitet, så man også udnytter det potentiale, der måtte være.

- Der skal tænkes et skridt videre. Hvad skal der ske med alle dem, der forhåbentlig kommer ind og viser interesse, når man i højere grad åbner op.

- Når der er flere, der deltager, er der større chance for, at man også får højnet niveauet, hvis man sikrer, at kvaliteten af træningen er høj nok, siger Lone Hansen.

Munkvad mener ikke, klubberne mister noget, hvis flere kommer ind på stadion.

- Vi vinder på sigt, for hvis folk vil mere end det, så får vi flere medlemmer i vores foreninger. Vi skal have åbnet op for mulighederne for almindelige folk og for børn.

- Vi er for få, der dyrker konkurrenceatletik. Vi er for få til vores stævner. Vi skal have flere med til vores stævner og til at dyrke konkurrenceatletik, siger Munkvad.

- Hvis vi skal have det, så kan det ikke nytte noget, at træningen kun foregår fra klokken 16.30 til 18 om onsdagen.

- Så skal træningen være væsentlig mere spredt ud over dagen. Der skal være flere muligheder for folk. Det ligger i tiden, at folk er fleksible og gør tingene på en anden måde, forklarer formanden.

Han vil have liberaliseret adgangen til stadion, så man ikke behøver at være medlem for at deltage i stævner, men kan komme ind fra gaden.

- Mange steder kan du ikke komme på stadion hele dagen. Der er lukket. Du kan se opsynsmanden stå og jage folk ud, fordi de ikke må være der.

- I Norge er stadionerne åbne for offentligheden. Der behøver man ikke at være medlem, påpeger Munkvad.

Niels Jørgen Holdt, formand i atletikklubben Sparta i København, fortæller, at der efter klokken tre ingen opsynsmand er på stadion, og der bliver først låst klokken ni om aftenen.

Han vil gerne have flere ind i folden, men ser også udfordringer.

- Folkekulturen er ikke til medlemskab på samme måde som tidligere. Derfor kan der blive tale om en mere løs form for medlemskab. Det vigtigste er, at vi laver nogle attraktive arrangementer.

- Man kan sagtens lave en masse tiltag, men det kræver, at der er mandskab til det, og problemet er, at det har klubberne sgu ikke. Det er jeg bange for.

- De har rigeligt problemer med at få den gammeldags forening til at køre, siger Holdt.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst