Dansk back i tysk klub i Aalborg-kikkert

28-årige morten slundt med en fortid i nordsjælland håndbold spøger i kulissen

Morten Slundt (t.h.) - her i et opgør for Nordsjælland Håndbold mod Viborg HK - kunne meget vel ligne en ny spiller i Aalborg Håndbold i den kommende sæson. Foto: Scanpix <i>Scanpix</i>

Morten Slundt (t.h.) - her i et opgør for Nordsjælland Håndbold mod Viborg HK - kunne meget vel ligne en ny spiller i Aalborg Håndbold i den kommende sæson. Foto: Scanpix Scanpix

AALBORG:Afløseren for svenske Jonas Larholm i Aalborg Håndbold til den kommende sæson kan meget vel blive den tidligere Nordsjælland-spiller, Morten Slundt, der aktuelt spiller for Balingen-Weilstetten i den tyske Bundesliga.Ingen i og omkring Aalborg Håndbold vil bekræfte den historie, men klubben melder klart ud, at en ny spiller vil blive præsenteret til bagkæden i løbet af få dage. 28-årige Morten Slundt var inden skiftet til tysk håndbold en af de bærende kræfter i Nordsjælland Håndbold, og han indledte med at tørne ud for Hildesheim, hvor det blev til 60 fuldtræffere i 19 kampe. Han må have gjort et indtryk, idet skiftet til Balingen-Weilstetten egentlig først skulle have været effektueret pr. 1. juli, men af forskellige grunde startede han i klubben nær Stuttgart allerede her i foråret. Ifølge NORDJYSKES oplysninger peger meget i retning af, at Aalborg Håndbold skulle have sikret sig Morten Slundt til den kommende sæson.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.