Dansk bueskytte misser VM-bronze for anden dag i træk

Bueskytten Mathias Fullerton skød lørdag om VM-bronze i herrernes compound, men missede igen en medalje.

YANKTON:For anden dag i træk missede den danske bueskytte Mathias Fullerton lørdag muligheden for at vinde VM-bronze.

Hvor Fullerton fredag var i aktion i en bronzekamp ved VM i amerikanske Yankton med Tanja Gellenthien ved sin side, så stillede han lørdag op på egen hånd i herrernes compound.

Det lykkedes Fullerton at komme i semifinalen, hvor det dog endte med et nederlag til østrigske Nico Wiener.

Dermed skulle Fullerton altså igen skyde om VM-bronze. Estiske Robin Jaatma var modstanderen. Fullerton kom bagud fra start, men fik derefter udlignet.

De sidste tre runder endte uafgjort, og så skulle VM-bronzen fordeles i et shoot-off. Her fik hver skytte til at starte med én pil hver. Mathias Fullerton scorede ni, og så skulle han håbe på, at Jaatma ikke overgik det.

Men det gjorde esteren, og så endte danskeren med en lang næse uden medalje.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Følg snestormens rasen live - al busdrift i Nordjylland er indstillet
Luk