Udland

Dansk diplomat bliver chef for EU-kontor i Afghanistan

En tidligere dansk ambassadør i Afghanistan er udpeget som chef for EU's kontor i Kabul.

Dansk diplomat bliver chef for EU-kontor i Afghanistan

EU's udenrigsrepræsentant, Catherine Ashton, har valgt at udpege en dansk diplomat til EU's kontor i Afghanistan.

Franz-Michael Skjold Mellbin, som tidligere har fungeret som dansk ambassadør i landet, er blevet udpeget til en dobbeltrolle som chef for EU's delegation og som særlig udsending i landet.

Den 54-årige diplomat sidder i øjeblikket i en stilling i Udenrigsministeriet, hvor han er chef for kontoret for Asien, Oceanien og Latinamerika.

Udenrigsminister, Villy Søvndal (SF), glæder sig over at have en dansk diplomat på posten.

- Jeg er rigtig glad for, at vi får en stærk dansk kandidat ind på den strategisk vigtige post som leder af EU's indsatser i Afghanistan, siger Søvndal til um.dk.

- Afghanerne vil fra udgangen af 2014 overtage det fulde ansvar for landets sikkerhed og udvikling. Det betyder også, at vi går ind i en ny fase, hvor det internationale militære engagement vil fylde mindre, og de civile indsatser vil komme mere i fokus.

Franz-Michael Skjold Mellbin har været ambassadør i Afghanistan fra 2007 til 2008.

Den danske diplomat overtager stillingen efter litaueren Vygaudas U ackas, som fra februar skal være EU's ambassadør i Rusland.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst