Dansk dogmesucces flot modtaget

Spanien 28. september 2002 08:00

- Dogme består, brillerer, foruroliger og overbeviser med "Elsker dig for evigt." Sådan lyder overskriften i den spanske avis El Mundo om Susanne Biers ny film på filmfestivalen i San Sebastián. Avisen roser Susanne Bier for hendes evne til at skildre den menneskelige natur. Både El Mundo og Spaniens største avis, El País, har desuden masser af roser til skuespillerne. - En snes ansigter fylder et særdeles trist og glansløst drama med liv og troværdighed, skriver El País. Under den engelske titel, "Open Hearts," er filmen solgt til USA, og efter forevisningen på festivalen kunne Zentropa indgå en aftale med en spansk distributør. De første 14 dage i de danske biografer er filmen set af næsten 200.000. 18. oktober får den premiere i Sverige og kort tid efter i Norge.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...