Retspleje

Dansk dommer med i Rwanda-tribunal

KØBENHAVN:Danskeren Vagn Jensen er blandt 18 dommere, som er blevet udpeget til FN’s Krigsforbrydertribunal vedrørende Rwanda. Det oplyste FN’s informationskontor for de nordiske lande torsdag. Dommerpanelet er udnævnt for en fireårig periode, efter at de er blevet godkendt ved afstemninger i FN’s Generalforsamling. Udnævelsen af dommerne sker på initiativ af Sikkerhedsrådet, som gerne vil fremskynde sagsbehandlingen hos domstolen. Målet er nu at blive færdig med sagerne i 2008 i stedet for 2017. Rwanda-tribunalet er placeret i Arusha i Tanzania. Det blev etableret med henblik på at retsforfølge personer, som stod bag folkemordet og andre grove menneskerettighedsovergreb i Rwanda i 1994. Hundredtusinder blev dræbt. /ritzau/