Dansk films telefonbog

Morten Piil: Gyldendals danske filmguide.

Bogens forside

Bogens forside

Telefonbøger er ikke, hvad de har været. De er takket være internettet blevet tyndere og færre. Det er ikke længere her, man søger oplysninger om bekendte fra fortid og nutid: Tak skal du ha’, er han blevet direktør! (Nå, det er sikkert bare noget, han kalder sig!) Nej, ved du nu hvad, er hun flyttet til Hasseris! (Gad vidst, hvor de penge er kommet fra!) Derfor føles det som en gave, at Gyldendal i tredje og stærkt forøgede udgave af Morten Piils bedrift “Gyldendals danske filmguide” nu langer en herlig telefonbogs-slasker på disken. Tyk og fornøjelig som Ib Schønberg, vægtig og snedig som Karl Stegger. Og for den, der er heldig at få den i julegave, med garanti snart lige så gennembladret som Birthe Rønn Hornbechs udlændingesager. Nå ja, den sidste sammenligning har umiddelbart at se måske ikke så meget med danske film at gøre. Men vent bare, det skal nok komme inden næste udgave af filmguiden. For er der noget værket får demonstreret, måske i strid med gængs opfattelse, er det, at danske film i høj grad spiller sammen med den virkelighed, de er blevet til i. Nu som dengang. Olsenbanden er eskapisme af fineste karat, men komedierne bugner også af samtidskommentarer, erindret med behændighed i guidens træfsikre karakteristikker. Som værkredaktør for et dreamteam af skribenter understreger Morten Piil, at tanken med guiden fra starten har været “at give en nutidig brugsvejledning for danske film”. Hovedparten af de over 1000 danske filmværker fra 1930 til i dag er blevet set eller genset, før de indføres i telefonbogen med nuværende adresse på filmhistoriens mælkevej eller i en af de fjernere, hvis ikke helt uddøde, galakser. Morten Piil, der selv står bag 800 af omtalerne, er således ikke kustode i et filmmuseum, men en højst usentimental og adræt guide i et stykke filmhistorie, der også er et stykke Danmarkshistorie. Meget klædeligt bliver han dog lidt øm i mælet, når talen falder på visse ældre klenodier og deres “sært rørende univers”. Det tjener vel en smagsdommer til ære. Også nyere danske tv-serier får udførlige omtaler. “Rejseholdet” kan følges afsnit for afsnit. Ligeledes bl.a. “Krøniken” og “Forbrydelsen”. Det har øget guidens omfang betydeligt. Knap to kilo siger køkkenvægten. Gad vidst, hvad fortidens telefonbøger nåede op på? Nu er der i hvert fald frit opkald på alle linier til den danske filmskat. Otto Pretzmann kultur@nordjyske.dk Morten Piil: “Gyldendals danske filmguide”. 756 sider. Kr. 349 (vejl.) Gyldendal