Dansk forsvar på vej mod amerikanske tilstande

Soldater skal fremover være indstillet på skarpere millitæroperationer

KØBENHAVN:Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) og forsvarschef Hans Jesper Helsø gjorde det helt klart i en fælles udtalelse i slutningen af november: Efter at have præsenteret deres bud på forsvarets fremtid under et fælles mantra om åbenhed over for de knapt 30.000 ansatte i forsvaret, var tiden kommet til at lukke i over for offentligheden, indtil det kommende forsvarsforlig er handlet på plads i løbet af foråret. - Vi bevæger os nu ind i en fase af arbejdet, hvor vi ikke har mulighed for samme åbenhed som hidtil. Det er til gengæld min forventning, at vi til sin tid kan se tilbage på en forligsproces, der har været mere åben end nogensinde før, sagde Svend Aage Jensby 26. november. Hans Jesper Helsø supplerede med en bemærkning om, at der nu kommer perioder, hvor han ikke kan fortælle alt om sine råd til ministeren i arbejdet med forsvarsforliget, som skal dække årene 2005-2009. Og hvad består så denne åbenhed i? Den bunder først og fremmest i et par notater, der ridser Danmarks sikkerhedspolitiske situation op og giver nogle forslag til, hvordan regeringen i de næste fem år skal prioritere de omkring 18 milliarder kroner, som årligt postes i det danske forsvar. Et af de vigtigste papirer blev præsenteret allerede i august, da en arbejdsgruppe nedsat af regeringen barslede med en redegørelse om de sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik. Gruppen tæller folk fra en række ministerier samt Forsvarskommandoen og forskere ved Institut for Strategiske Studier (ISS) og Københavns Universitet, og den overordnede konklusion er, at danske soldater skal uddannes til at føre krig side om side med de amerikanske styrker. Den ti mand store arbejdsgruppe konkluderer blandt andet, at USA med sin militærteknologiske overlegenhed og udnyttelsen af moderne informations- og kommunikationsteknologi har styrket sin status som supermagt afgørende og dermed vil stille nye krav til sine venner. - For den amerikanske regering betyder det, at man i stigende grad vurderer sine allierede på, hvorvidt de i kraft af investeringer i de nye teknologier vedbliver med at være relevante koalitionspartnere, står der i notatet. Og med en retorik, der ligger meget tæt på den amerikanske præsident, George W. Bush, beskriver notatet det aktuelle trusselsbillede således: - Den sikkerhedspolitiske vægt vil ligge på at kunne imødegå truslerne dér, hvor de opstår. Udviklingen vil medføre behov for en forsvarsplanlægning, hvor man i højere grad fokuserer på, hvordan en eventuel modstander kunne tænkes at kæmpe, snarere end hvem eller hvor denne modstander konkret måtte være, skriver arbejdsgruppen. Det står også klart, at danske soldater fremover skal skifte rolle fra som nu at være til stede i Bosnien og Kosovo i årevis som fredsbevarende styrker for i stedet at indgå i såkaldt skarpe operationer med vægt på slagkraft og hurtighed. Regeringen har selv ved flere lejligheder talt for at udvide de internationale styrker til omkring det dobbelte antal af i dag, så Danmark kan have udsendt op mod 2000 soldater på én gang. - Kendetegnet for det danske forsvars engagement i internationale operationer må fremover være kapacitet til hurtig udsendelse af kortvarige og fokuserede bidrag, snarere end langvarig tilstedeværelse i områder med lav konfliktintensitet, skriver gruppen. Sidegevinsten er større udenrigspolitisk synlighed. Fredsskabende indsats Seniorforsker Mikkel Vedby Rasmussen fra Institut for Internationale Studier (ISS), der har siddet med i regeringens arbejdsgruppe, erklærer sig som en varm tilhænger af et moderne forsvar, hvor soldaterne skal være indstillet på at komme i regulær krig og "ikke bare skal overvåge trafikken og bevogte et militært checkpoint". Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen vil fremtidens konflikter og krige være kendetegnet ved, at de ikke ligner situationer som Balkan i 1990erne, men snarere vil være som Afghanistan og Irak. - Det vil være en stor fejltagelse, hvis forsvaret udvikler sig til en moderne udgave af de blå gendarmer eller som en glorificeret politistyrke. Vi skal følge med den teknologiske udvikling, vi skal have en øget professionalisering af soldaterne, og vi skal flytte fokus fra fredsbevarende til fredsskabende. Jugoslavien var måske den sidste fredsbevarende aktion, fastslår Mikkel Vedby Rasmussen. Men det er tankevækkende, at de planer, der er på tegnebrættet for det kommende forsvarsforlig, står i skærende kontrast til en ny rapport fra National Defence University (NDU), som er USA's førende militære læreanstalt. Rapporten er en evaluering af de to krige i Afghanistan og Irak, hvor USA relativt hurtigt besejrede de fjendtlige styrker, men hvor sikkerhedssituationen fortsat er meget ustabil, og genopbygningen af det civile samfund kun gør langsomme fremskridt. NDU erkender for første gang behovet for, at USA ikke kun baserer sig på sin uovertrufne militære slagkraft, som kan vinde krige, men i lige så høj grad skal udvikle egentlige fredsbevarende styrker, som kan vinde freden. - Den meget hurtige nedkæmpelse af de fjendtlige styrker betyder, at USA må være klar til at indsætte de nødvendige ressourcer til stabilisering og genopbygning omgående og helst samtidig med afslutningen på de større kamphandlinger. Uden dem kan USA godt vinde krigen, men tabe freden, konkluderer NDU. Derfor anbefaler NDU, at USA tilbyder sine dårligere udrustede allierede at træne og udstyre en international fredsbevarende styrke, der kan stå for sikkerhed og genopbygning efter sejren på den militære front. Og USA bør selv uddanne to divisioner med i alt 40.000 mand, som skal være en slags stabilitets- og genopbygningsstyrker til at tage over efter de første ødelæggende angreb. Med som de første Netop de danske styrkers evne til at håndtere kriser som den fredsbevarende indsats på Balkan gennem de seneste 10 år har vakt opmærksomhed internationalt. Men Mikkel Vedby Rasmussen mener ikke, at rapporten fra NDU for alvor kolliderer med de danske planer om at opgradere til professionelle soldater, der kan tage del i krig og kamphandlinger på lige fod med USA. - Det danske forsvar vil altid være tvunget til at foretage valg og specialisere sig. Valget står mellem at fortsætte som hidtil eller at gå målrettet efter at udvikle endnu mere deployerbare styrker. I stedet for altid at være dem, der er sidst inde og sidst ude under en konflikt, så mener jeg, at vi skal gå efter en rolle, hvor vi går med ind som de første og er med i den skarpe ende, siger Mikkel Vedby Rasmussen. /ritzau/