Dansk golfduo holder sig til i toppen af britisk turnering

Joachim B. Hansen og Nicolai Højgaard ligger på en delt 14.-plads efter to runder af BMW PGA Championship.

Nicolai Højgaard vandt i sidste weekend European Tour-turneringen Italian Open. (Arkivfoto)

Nicolai Højgaard vandt i sidste weekend European Tour-turneringen Italian Open. (Arkivfoto)

VIRGINIA WATER: Nicolai Højgaard ligger for anden weekend i træk godt til i toppen af en European Tour-turnering.

Fredag spillede den danske golfkomet, der i sidste uge vandt Italian Open, sig med en flot runde op på en delt 14.-plads i BMW PGA Championship.

Højgaard gik anden runde i fem slag under par, hvilket bragte ham ned på samlet syv slag under par.

Det er også Joachim B. Hansens total efter 36 huller, og han er derfor også at finde på den delte 14.-plads.

Lucas Bjerregaard er samlet tre slag under par efter en god anden runde i fire slag under par. Det rækker til en delt 52.-plads.

Jeff Winther startede dagen på en delt syvendeplads, men er dumpet ned på en delt 63.-plads efter en runde i ét slag over par. Han klarede kun lige cuttet til weekendens finalerunder.

Thorbjørn Olesen, Søren Kjeldsen, Thomas Bjørn og Rasmus Højgaard, Nicolai Højgaards tvillingbror, er færdige i turneringen efter ikke at have klaret cuttet.

Thailandske Kiradech Aphibarnrat fører BMW PGA Championship i 12 slag under par.

BMW PGA Championship er - målt på præmiepenge - en af årets største turneringer på European Tour. Der er 50 millioner kroner i præmiepuljen, hvoraf vinderen får cirka 10.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.