Dansk golfspiller får fin OL-afslutning efter kollaps

Nicole Broch Larsen rejste sig fra fredagens store nedtur i Rio med en fjerde runde i par.

GOLF-OLY-2016-RIO-WOMEN Foto: Scanpix/Jim Watson

GOLF-OLY-2016-RIO-WOMEN Foto: Scanpix/Jim Watson

Golfspilleren Nicole Broch Larsen fik rettet en anelse op på fredagens nedtur på OL-turneringens sidstedag.

Den 23-årige dansker afsluttede legene i Rio med en runde i 71 slag svarende til banens par.

Broch Larsen blev noteret for fire bogeys samt fire birdies på lørdagens runde.

Dermed kan hun sandsynligvis forlade Brasilien med en placering midt i feltet med en samlet score på tre over par. En stor del af spillerne har klokken 16.45 endnu ikke færdiggjort deres runde.

Danskeren kæmpede efter de to første konkurrencedage med om topplaceringerne, men en fatal runde fredag i 81 slag - ti over banens par - kostede dyrt. Hun raslede fra en femteplads og langt tilbage i feltet.

Turneringens anden danske deltager Nanna Koerstz Madsen er fortsat i gang med fjerde og sidste runde.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.