Dansk-grønlandsk uenighed lige under overfladen

Sikkerhedspolitik 10. januar 2003 01:00

KØBENHAVN: Selv om Grønland og Danmark giver udtryk fælles fodslag i spørgsmålet om USA's missilskjold, var der uenighed på et pressemøde i går mellem udenrigsminister Per Stig Møller (K) og landsstyrets udenrigschef Josef Motzfeldt. Parterne er enige om et fælles forløb, der via arbejdsgrupper, ekspertvurderinger og høringer både i Danmark og Grønland skal munde ud i en holdning til USA's ønske om at bruge Thule-basen som varslingsstation i raketskjoldet. Det skal ske inden Folketingets sommerferie, oplyste de, og var desuden enige om, at en missilskjolds-beslutning skal tage hensyn til perspektiverne for global sikkerhed. Men på flere punkter lå uenigheden lige under overfladen. Motzfeldt fastholdt det grønlandske krav om en opsigelse af den aftale fra 1951, som giver USA ret til brug af Thule-basen. Ifølge de senere års forskning blev aftalen indgået hen over hovedet på grønlænderne. - Det (en opsigelse, red.) er fortsat landsstyrets krav, sagde Motzfeldt og tilføjede, at Danmark har størst interesse i fortsat amerikansk tilstedeværelse i Grønland. Per Stig Møller beskrev 1951-aftalen som utidssvarende, men er kun indstillet på at lave en tillægsaftale. Ikke mindst, fordi USA's udenrigsminister, Colin Powell, i december blankt afviste en genforhandling. - En opsigelse af forsvarsaftalen har vist ikke rigtigt nogen gang på jorden. Men en modernisering, justering, en tillægsprotokol, memorandum of understanding, det mener jeg bestemt, vi kan finde ud af sammen. Vi kan konstatere, at Grønland har nogle berettigede ønsker (om) at se på ting, som er vidt forskellige i 2003 i forhold til 1951, sagde Per Stig Møller. Samtidig understregede han, at Grønland ikke får vetoret. - Vi er slet ikke der fremme til, hvor vi kan tale om vetoret eller noget som helst. Ifølge grundloven er det den danske regering, som skal træffe en afgørelse til sidst sammen med Folketinget. Men det betyder jo ikke, at Grønland er koblet fra. Jeg forestiller mig ikke, at det ender med en splittelse mellem Danmark og Grønland, sagde udenrigsministeren, som skal til Grønland i april. Motzfeldt insisterede derimod, "modsat Danmark", på aftale-ændringer og mente, at det også kunne tjene Københavns interesser. - Den helt aktuelle debat hjemme i Grønland er blandt andet, at menigmand er bange for, at Grønland skal punge ud med millioner af kroner for oprydning på baseområdet, hvis amerikanerne ved Thule rømmede, sagde han. - Men sådan som aftalen er skruet sammen fra 1951, er det den danske stat og den danske befolkning, der hænger på oprydningsopgaven, sagde han. Det er almindelig kendt, at USA's varslingsradarer med eller uden Thule-basen som et led sandsynligvis placeres både i rummet og på havet. Men Per Stig Møller afviste, at USA har sat en svarfrist til Danmark og Grønland. - USA har ikke stillet nogen tidsfrister. Jeg synes, man skal svare før sommer. Jeg synes ikke, der er nogen grund til at sige, vi først kan svare næste efterår. Englænderne, forventer jeg, svarer i februar måned, sagde han. Motzfeldt sagde, at "spørgsmålet om missilskjoldet ikke er af ny dato", hvorefter "banen er kridtet af" til en beslutning inden sommer. Endelig gav det grønlandske landsstyremedlem udtryk for, at der er stor forskel på den danske regerings og den danske oppositions holdning i missilskjoldsspørgsmålet. - Ja, ja ork ja, der er forskel mellem de to, sagde han, men efterlod tvivl om, hvorvidt han regner Socialdemokraterne som opposition i spørgsmålet om missilskjoldet. Per Stig Møller betegnede et sådant spørgsmål som "manipulerende". - Jeg går ikke ud fra, at der er nogen seriøs opposition, der (allerede nu) har truffet en beslutning, sagde den danske udenrigsminister. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...