EMNER

Dansk guldmobil for rigmænd

Dansk firma har fremstillet luksusmobil af guld, og den skal blandt andet sælges til stenrige kinesere. Se prisen her.

Guldmobilen Æ+Y fra det danske firma Æsir Copenhagen koster ca. 320.000 kr. Foto: Scanpix

Guldmobilen Æ+Y fra det danske firma Æsir Copenhagen koster ca. 320.000 kr. Foto: Scanpix

Er du træt af, at din mobil ligner alle andre modeller? Og at folk ikke kigger beundrende på dig, når du taler i mobilen? Så skulle du måske anskaffe dig den eksklusive og svimlende dyre guldmobil Æ+Y fra det danske firma Æsir Copenhagen. Mobilen er fremstillet af 18 karat guld og skabt i samarbejde med designeren Yves Behar. Eksklusivt design Og det er da også designet, som er guldmobilens største plus. Teknologisk er den ikke særlig avanceret: Den har kun et 2 tommer TFT-display og hverken kamera, internetbrowser, GPS eller lignende finurligheder. Til gengæld er mobilens ringetoner eksklusive - de er komponeret af musikeren Chris Minh Doky. Og prisen er særdeles eksklusiv: Guldmobilen fra Æsir koster knap 320.000 kr. Den kan blandt andet købes i luksusbutikker i Hong Kong, og mobilen er da også tiltænkt blandt andre stenrige kinesere. Også "billigudgave" Er din pengepung ikke tyk nok til at sikre dig guldmobilen, kan du i stedet købe en billigere version i rustfrit stål. Den koster blot 54.000 kr. Se mere om guldmobilen her .