Dansk honning under pres

Der er ikke honningbier nok til at dække bestøvningsbehovet i Danmark

NORDJYLLAND:Den danske honning har det svært. Den bliver presset hårdt af billig, importeret honning fra bl.a. Sydamerika og Østeuropa, der sidder på halvdelen af forbruget af honning herhjemme. Og lave priser på dansk honning betyder, at flere og flere vælger at forlade biavlen - eller vælger ikke at begynde som biavler. Men Danmark har som landbrugsland ikke råd til, at sige farvel til en selvstændig honningproduktion. For selvom honningen set fra biavlernes side er vigtig, så har det arbejde bierne udfører, når de er ude for at samle pollen, næsten endnu større betydning. - Dansk Landbrug, frøavlen, frugtavlen og havebrug har brug for bier til bestøvning af afgrøderne, så det er nødvendigt at skabe fremgang for biavlen, siger Asger Søgaard Jørgensen, der er konsulent i Danmarks Biavlerforening. Det er ikke kun i landbruget, man kan mærke manglen på honningbier. Når haveejerne klager over, at der ikke kommer æbler på træerne, så kan det hænge sammen med, at der ikke har været bier nok til at klare bestøvningen. For at vende udviklingen mener han, at der skal laves en målrettet indsats for at rekruttere nye biavlere, så der også i de kommende år vil være bier til bestøvning. Der findes stort set ikke vildlevende honningbier i Danmark længere. Det skyldes snylteren Varroa-miden, som kom til Danmark i 1984. For at et bisamfund skal kunne overleve, er det nødvendigt, at der er en biavler går ind i en aktiv bekæmpelse af miden. Derudover bliver der forsket i at udvikler bier, der er modstandsdygtige overfor Varroa-miden. Der er knapt 4100 biavlere i Danmark. 90 procent af dem er medlemmer af Danmarks Biavlerforening, der repræsenterer både erhvervet og hobbybiavlerne. Asger Søgaard Jørgensen anslår, at der i foreningen findes et sted mellem 100 og 130 egentlige erhvervsbiavlere, 500 biavlere som har det som deltidsbeskæftigelse og ca. 3000, for hvem det er en ren hobby. Branchen har analyseret, hvilke forhold der har betydning for rekrutteringen af biavlere, samt hvad der skal til for at fastholde biavlere. Analysen viser, at når man er startet som biavler, så skal det også være ”lønsomt” at drive biavl. Langt den væsentligste indtægt for biavlerne er salg af honning. Indtægter fra udlejning af bier til bestøvningsformål kan i dele af landet yde et væsentligt bidrag til økonomien i biavlen. Tidligere var det almindeligt, at efterlønnere begyndte at have bier, når de havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Men strammere regler for, hvor mange bifamilier en efterlønner må have, før det går ud over efterlønnen, har fået mange efterlønnere til at skære ned på produktionen. På et tidspunkt måtte en efterlønner have 15 bifamilier, før det fik konsekvenser for efterlønnen. I dag må man kun have to bifamilier til eget forbrug, og man må ikke sælge af sin honning. Honningprisen er afgørende for, at økonomien hænger sammen for den enkelte avler. Men danske biavlere kan ikke konkurrere med prisen på honning fra lavtlønsområder. - Vi skal konkurrere på kvalitet. Der skal ikke være antibiotikarester, pesticider eller andre fremmede stoffer i dansk honning. - I modsætning til mange andre lande, så er det f.eks. lykkedes for os at bekæmpe Varroa-miden med økologiske midler, siger Asger Søgaard Jørgensen.