Dansk it-virksomhed solgt for milliardbeløb

Sitecore har fået ny ejer - for en pris på 7,5 milliarder kroner

Arkivfoto: Peter Langkilde
København 1. april 2016 10:32

KØBENHAVN: Den danske it-virksomhed Sitecore er blevet solgt til den svenske kapitalfond EQT, som i en meddelelse fortæller, at værdien af selskabet i den forbindelse er opgjort til cirka én milliard euro eller 7,5 milliarder kroner.

Opkøbet betyder ifølge Sitescores administrerende direktør, Michael Seifert, at virksomheden kan fokusere på at vækste yderligere.

- Partnerskabet mellem EQT og Sitecore er tilrettelagt, så det understøtter Sitecores profitable vækst og skala, så virksomheden fortsætter med at udvide med en kraftig, tocifret hastighed, siger han i en pressemeddelelse.

Sitecore har 800 medarbejdere i Europa, Nordamerika og Asien lige nu, og selskabet har præsenteret flotte vækstrater over overskudsgrader de senere år.

Selskabet blev stiftet i 2001 af seks datalogistuderende fra Københavns Universitet.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...