Planteavl

Dansk ja til problematisk gmo Det "tåbeligst tænkelige tidspunkt" at gøre dansk politik mere gmo-venlig, mener Greenpeace

BRUXELLES:Den genmodificerede majs af typen 1507, som Danmark stemmer ja til på et EU-ministermøde tirsdag, har fremvist uheldige bivirkninger under dyreforsøg. - Dette er det tåbeligst tænkelige tidspunkt at ændre dansk gmo-politik, siger Dan Belusa fra Greenpeace. Hunrotter, som blev fodret med den pågældende majs, endte med et lavere antal hvide blodceller, end hunrotter som kun havde fortæret naturlige majs. Majsen kan dermed påvirke kroppens immunsystem, og det er således et rigtig dårligt konkret eksempel, som regeringen, Socialdemokraterne og De Radikale bruger til at lancere Danmarks nye gmo-venlige politik, mener Greenpeace. EU's eksperter har ikke tillagt oplysningerne betydning. Majsen skal bruges i dyrefoder og bliver den første gmo, der får dansk ja. Uanset blodcelleproblemerne mener miljøminister Connie Hedegaard (K), at det er forkert at refleksafvise gmo. Regeringen "forholder sig nuanceret og sagligt fra sag til sag", ikke mindst med henblik på at bekæmpe sult i ulandene. Danmark har siden 1997 konsekvent stemt nej til udsætning af gmo, men et folketingsflertal mener nu, at sikkerhedskravene er opfyldt. Forkert, mener Dan Belusa. - Ikke et eneste af de seks oprindelige krav er opfyldt, siger han. Trods løfter om åbenhed måtte man f.eks. gå rettens vej for at få viden om den kontroversielle Monsanto-majs Mon863. Ydermere har det vist sig, at arvemasse fra en gmo-raps i Storbritannien pludselig spredte sig til en slægtning, agersennep, så denne var modstandsdygtig over for et bestemt sprøjtemiddel. Opdagelsen chokerede den tidligere britiske miljøminister Michael Meacher, der ifølge avisen The Guardian 26. juli sagde, at han altid hørte sine eksperter forsikre om, at den slags ikke kunne lade sig gøre. Fænomenet kan være en bombe under både det danske krav til økologisk planteproduktion, og kravet om ordentlig mærkning af gmo-fødevarer. I EU får den danske holdningsændring ingen konsekvenser lige nu, fordi de 25 lande stadig er internt splittede. Ikke desto mindre er det et indirekte dansk skulderklap til EU-Kommissionen. I mangel af enighed blandt landene er det nemlig kommissionen, som bestemmer. Og den er blevet stærkt kritiseret for på udemokratisk vis at frigive såkaldt "frankenstein-mad". Der kan være en anden grund til den danske ændring. Ifølge flere kilder er det hidtidige danske moratorium - midlertidige stop - en trumf i hænderne på USA, som via en sag ved Verdenshandelsorganisationen WTO forsøger at få frigivet mere amerikansk gmo i Europa. Det amerikanske argument er, at et moratorium er en ulovlig handelshindring.