Dansk jazzdiva i verdensklasse i Det Musiske Hus

Sinne Eeg er et nyt dansk stjerneskud på jazzhimmelen.

Sinne Eeg er et nyt dansk stjerneskud på jazzhimmelen.

FREDERIKSHAVN:Det musiske Hus i Frederikshavn får onsdag 23. januar besøg af Sinne Eeg, der er dansk jazzdiva i verdensklasse, og hun står overfor sit europæiske gennembrud. Med sig har Sinne Eeg nogle meget dygtige musikere blandt andre Mads Vinding på bas. Inden koncerten er der oplæg ved Thomas Østergaard fra Jazzy Days i Tversted. Han fortæller om jazz i Vendsyssel og meget mere jazz. I anledning af den nylige udgivelse af CD¿en ¿Waiting For Dawn¿, spiller sangerinden Sinne Eeg en turné i Danmark. CD¿en har høstet uhørt gode anmeldelser, blandt andet seks af seks stjerne i både Politiken og GAFFA.  Boris Rabinowitsch, Politiken: ¿en fuldt moden kunstner, der tør sætte sig selv på spil og formår at gøre det med den instinktive fornemmelse, der låner troværdighed til alt, hun foretager sig... En varm, umådelig udtryksfuld stemme, der kan røbe et strejf af skrøbelighed... en fraseringsevne og en rytmisk frigjorthed, der får musikken til at leve på en måde, som jeg ikke har oplevet det hos nogen anden dansk sanger... en sådan perlerække af nyskrevne melodier¿  Ivan Rod, GAFFA: ¿har en sådan styrke, intensitet og ro, at himlen allerede nu kan reservere plads til en ny Nordstjerne¿  På baggrund af de gode anmeldelser har Sinne bl.a. medvirket på P2¿s Jazznyt og TV2 Lorry.  Det har ikke skortet på roser i løbet af efteråret, og Sinne Eeg forventes da også af mange at stå foran det helt store gennembrud. Næste skridt på vejen bliver en kommende CD hos det internationale pladeselskab, EMI, med efterfølgende turnéer i Skandinavien, Asien og Tyskland. Chris Minh Doky producerer denne CD, som ventes at udkomme til april, og som måske bliver billetten til et større gennembrud i udlandet.  Indtil da kan musikken nydes her med musikerne:  - Sinne Eeg: sang - Peter Rosendal: klaver - Mads Vinding: bas - Morten Lund: trommer Musikken er jazz med et umiskendeligt nordisk tilsnit. Størstedelen af repertoiret er skrevet af Sinne Eeg suppleret af enkelte kompositioner af den svenske mesterpianist, Lars Jansson, samt enkelte amerikanske jazzstandards. Koncerten finder sted i Det Musiske Hus¿ lille sal onsdag 23. januar klokken 19.30, og billetsalget er begyndt.