Kano og kajak

Dansk kajakstjerne skuffer i World Cuppen i Tyskland

René Holten Poulsen endte på syvendepladsen i 1000 meter enerkajak og var tre sekunder efter vinderen.

René Holten Poulsen blev lørdag nummer syv i Duisburg i 1000 meter enerkajak. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Arkiv/Ritzau Scanpix

René Holten Poulsen blev lørdag nummer syv i Duisburg i 1000 meter enerkajak. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Arkiv/Ritzau Scanpix

Kajakstjernen René Holten Poulsen var langt fra en topplacering i lørdagens finale i 1000 meter enerkajak ved World Cuppen i Duisburg.

Den tidligere verdensmester endte på syvendepladsen og var mere end tre sekunder efter den tyske vinder Max Rendschmidt.

Holten Poulsen havde håbet, at han kunne forbedre sig, efter at han i sidste uge endte på femtepladsen i ungarske Szeged.

- René var ikke tilfreds med sit løb, og det skal han heller ikke være, siger sportschef Lars Robl i en pressemeddelelse fra Dansk Kano og Kajak Forbund.

29-årige René Holten Poulsen vandt i 2015 VM-guld i 1000 meter enerkajak, og året efter var han et af Danmarks bedste medaljebud til OL i Rio. Han måtte dog rejste tomhændet hjem.

Dengang blev han overstrålet af Emma Aastrand Jørgensen, der tog OL-sølv i 500 meter enerkajak. Lørdag endte Aastrand Jørgensen på ottendepladsen i finalen på 500-meteren i Duisburg.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst