Dansk kultur i Tyrkiet

Tyrkiet har en kultur, der på flere områder adskiller sig markant fra den danske kultur. Det er bl.a. en af grundene til at politikerne altid ender i medierne med et tilbagevende tema, der hedder "skik følge eller land fly".

Det er den danske kultur, de danske normer og traditioner, der er i fokus. Det er de fordi de er gode og vi skal værne om dem. Det har tyrkerne i Tyrkiet også fundet ud af. Man kan tjene penge på den danske kultur og der er gode drikkepenge i det. Tyrkerne tager åbenhjerteligt imod de danske kulturvaner i Tyrkiet. Ordsproget "skik følge eller land fly" eksisterer stort set kun ved et besøg i en moske, hvor kvinderne stadigvæk skal iføres en hovedbeklædning. Det med hovedbeklædningen er i grunden ikke så slemt, som man kunne forledes til at tro, når man hører tørklædemodstanderne herhjemme tordne frem med de voldsomme problemer en kassedame med et tørklæde kan give anledning til. Tyrkerne gør det nemt for danskerne at holde ferie i Tyrkiet. På flere tyrkiske hoteller taler tyrkerne dansk. Miniparløren i Politikkens "Turen går til Tyrkiet" er helt overflødig. Danskerne skal ikke døje med et menukort på tyrkisk og deres maver behøver heller ikke at blive udsat for tyrkisk madkultur. Der serveres både dansk bøf og wienersnitsel m.m. En landskamp og DR 1 og DR 2 skal danskerne heller ikke undvære. Tyrkerne sætter en ære i at forebygge potentielle anfald af hjemve og det kan de jo også lige så godt tage fat på først som sidst nu, hvor en af de store danske investeringsinteresser er boliger ved den tyrkiske sydkyst. Det begynder næsten at ligne danske ghettoer i Tyrkiet. I flere situationer kan man godt opleve at tyrkernes iver efter at tage danskernes kulturvaner alvorlige, kan blive så udtalt at danskerne glemmer at de opholder sig i Tyrkiet. Tyrkernes synger både "det er hammer hammer fedt" (Jacob Haugaard) og "sejle op ad åen", fordi danskerne godt kan lide det. Sejle op ad åen synger de så godt, at der nemt ryger et par strofer, når danskerne defilerer forbi det tyrkiske personale i foyeren. Jeg var ikke helt fri for at have en vag mistanke om, at det ved flere lejligheder har sejlet lidt rigeligt op af åen under danskernes ferieophold. I hotellets ordensreglement stod der nemlig udtrykkeligt i punkt 5: "At det er strengt forbudt at smide de andre gæster og personalet i poolen." Desværre fik jeg ikke spurgt tyrkerne om deres erfaringer med at blive kylet i poolen af de danske gæster. Som dansk turist i Tyrkiet bliver man heller ikke snydt for det ugentlige bingospil. Jeg har ved en tidligere lejlighed set afholdelse af et bingospil i Spanien. Her foregik det ved hotellets pool med en finsk bingovært som oplæser. Af hensyn til de danske gæster havde den finske bingovært allieret sig med en tolk. At danskerne spiller bingo, det ligger helt fast. Derfor var det også med stor forundring at en venlig dansktalende tyrkisk guide, kunne konstatere at vi ikke ønskede at deltage i aftenens bingospil. Den skulle forklares to gange, hvorefter den flinke guide udbrød: "Jamen I er da danskere og danskere spiller bingo." Med en lettere hovedrysten gik guiden sin vej. At tyrkerne gør sig umage for at give danskerne noget dansk kultur i Tyrkiet, kunne godt give anledning til et tankeeksperiment. Kunne man forestille sig et dansk hotel i Danmark, hvor det danske personale talte tyrkisk. Menukortene var skrevet på tyrkisk og personalet satte en ære i at holde de muslimske skikke i hævd. Det kunne man næppe – uanset størrelsen af drikkepengene. Det ville være en fornærmelse mod danskheden. Det ville rydde et par avisforsider med overskriften: "Nu har muslimerne overtaget Danmark". På grund af sagens alvorlige karakter ville et par folketingsmedlemmer tone frem på landsdækkende tv i den bedste sendetid, hvor de ville komme med en markant påmindelse om "skik følge eller land fly" ellers så går det som Pia Kjærsgaard både har frygtet, men også længe har forudset, nemlig realiseringen af et Ghetto-Danmark, hvor de danske værdier, normer og traditioner, er domineret af den muslimske kultur. "Så har Danmark", som Kjærsgaard siger, "mistet sammenhængskraften". Sidstnævnte giver anledning til at spørge. Hvad er sammenhængskraften, hvordan defineres den og af hvem? Tina Bømler er 41 år. Hun er lektor på Aalborg Universitet ved Institut for Sociale Forhold og Organisation. Har skrevet en række bøger om bl.a. samfundets skyggesider. Tina Bømler skriver i Nordjyskes klumme som privatperson.