Dansk kultur truet indefra

Tit og ofte fremgår det af den offentlige debat, at kristendommen og dansk kultur og folkelighed i det hele taget er truet af en lemfældig udlændingepolitik.

Kristendom 8. april 2012 06:00

Det er der ingen grund til - i hvert fald et lille stykke af vejen - at bestride rigtigheden af, men det udgør kun en minimal del af det pres, dansk kultur i disse år er sat under. Den allerfarligste trussel mod den kristne danske kulturs tusindårige historie kommer nemlig indefra. Fra os selv. Det er nok værd at besinde sig på her på denne påskedag, hvor vi fejrer Jesu opstandelse og dermed livets sejr over døden, lysets sejr over mørket og dermed den tro, det håb og den kærlighed, der er en gave til alle mennesker. På et tidligere stadium af vores kultur var flere generationer samlet om den fælles opgave at dyrke jorden. Kulturelt set gav det den enkelte et fast holdepunkt i tilværelsen. Dels var et stort sammenhold nødvendigt for at overleve materielt, dels var eksistensen fast defineret og knyttet til en ramme af fælles værdier med rod i kristendommen. En senere udviklingsfase var industrialiseringen, hvor vi oplevede en massiv vandring fra land til by. Kernefamilien blev den nye familieform, og mange af de omsorgs- og forsørgelsesopgaver, som tidligere blev løst af familierne selv, overgik til at være en kollektiv offentlig opgave. Velfærdsstaten voksede sig stærk, mens familiebåndene blev svagere. Den offentlige sektor eksploderede i takt med industrisamfundets vækst, og det samme gjorde skattetrykket(!). Det viser sig dog på et tidspunkt, at velfærdsstaten har en latent konflikt indbygget i sig, for hvor blev menneskeligheden af i dette meget centralistiske og materielt orienterede samfund? Kan man købe sig til et godt liv? Religionen er blevet trængt i baggrunden, og den nye store fortælling blev i industrisamfundet ideologierne i form af dels marxismen, dels liberalismen/kapitalismen. Fælles for disse ellers diametralt modsatte ideologier er den meget materielle fokusering. Højteknologisamfundet eller informationssamfundet lever vi så i netop nu. Her er tilsyneladende ingen stor fortælling at forholde sig til mere, hverken af religiøs eller ideologisk karakter. Alt er relativt. Menneskelige fælleskaber er midlertidige i et samfund af søgende mennesker uden fast uidentitet og uden fast forankring i et sæt af grundlæggende etiske værdier. Den historiske, den nationale og den religiøse dimension, der har holdt sammen på det hele for tidligere generationer, ligger i dag underdrejet. Et sådant rum kan ikke undgå at blive et tomrum!! Lige nu har vi en regering, der er med til kulturpolitisk at fremme denne postmoderne mangel på sammenhæng og mening. Vi ser det tydeligt manifesteret i de holdnings- og værdibærende ministerier som kirkeministeriet og kulturministeriet. Den sidste rest af folkelighed, danskhed, og kristendom søges konsekvent undergravet i multikulturens og globaliseringens navn. Dansk kultur står ved en skillevej, og vi har brug for en erkendelse af, at intet positivt kan skabes på et fundament af relativisme og værditomhed. Frie, stolte og tolerante mennesker og et varmt samfund får vi kun, hvis vi genfinder kontakten til vore rødder. Man kan ikke være global og multikulturel svævende i den blå luft. Kun ved selv at vedkende sig et åndeligt og kulturelt ståsted, kan man etablere en ægte og dyb forståelse for, at andre har ret til at have et andet, som de elsker og er knyttet til. Måtte det bedste i den danske kultur og folkelighed, der i det 19. århundrede skabte demokratiet og folkestyret, melde sig på banen i kulturdebatten og give de tandløse postmodernister, der i dag er toneangivende, kamp til stregen. Kort sagt: Truslen indefra skal tages dybt alvorligt! Jeg taler ikke for en indadvendt og selvtilfreds nationalisme, men derimod for en ny åbenhed, der er ægte, fordi den bygger på kontakten til et dybt og solidt kulturelt rodnet. Vi kunne f.eks. begynde med i dyb glæde og taknemmelighed at fejre og tage imod påskens glade og livgivende budskab. Her er der en bærende værdi at leve på i modsætning til værdirelativismen og den flade ligegyldighed i forhold til det, vi er rundet af…. Glædelig påske! Flemming Jansen, fhv. borgmester i Pandrup Kommune, lektor, freelancejournalist. Fast klummeskriver i NORDJYSKE Stiftstidende. Bor Østerled 5 i Pandrup. E-mail: fja@mail.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...