Dansk maratonløber kvalificerer sig til OL med rekordtid

Abdi Ulad smadrede sin personlige rekord, da han natten til dansk tid kvalificerede sig til næste års OL.

Abdi Ulad (til venstre) repræsenterede Danmark ved OL i Rio de Janeiro i 2016.

Abdi Ulad (til venstre) repræsenterede Danmark ved OL i Rio de Janeiro i 2016.

FUKUOKA:Den danske maratonløber Abdi Ulad har kvalificeret sig til OL i Tokyo.

Det skriver DR.

For at kvalificere sig til næste års sommerlege skulle Ulad løbe en tid under 2 timer, 11 minutter og 30 sekunder i maratonløbet i Fukuoka i Japan søndag.

Han gennemførte i tiden 2 timer, 11 minutter og 3 sekunder og forbedrede samtidig sin personlige rekord med hele tre minutter.

På forhånd var han indstillet på, at det han skulle overgå sig selv for at opnå kvalifikation.

- Jeg har forberedt mig så godt, jeg kan, og jeg er godt løbende, så det ser fornuftigt ud. Jeg tror på det og går ind til løbet for at klare OL-kravet, sagde han fredag til Dansk Atletiks hjemmeside.

For at blive helt klar til næste års sommerlege skal Abdi Ulad først udtages af Danmarks Idrætsforbund (DIF) som de øvrige danske atleter.

Det blev han i 2016, hvor han repræsenterede Danmark ved OL i Rio de Janeiro i Brasilien. Her kæmpede han sig i mål på 35.-pladsen, da han kollapsede over målstregen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.