Lungesygdomme

Dansk Metal vil smide smøgerne

{ NORDJYLLAND: I går holdt Dansk Metal Nordjylland fyraftensmøde om rygerlunger. Baggrunden for mødet er, at medlemmer af Dansk Metal, som både ryger og arbejder med materialer, der kan have en skadelig effekt på lungerne, har øget mulighed for at udvikle lungesygdommen KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). - Derfor har vi inviteret vores tillids- og sikkerhedsfolk til et fyraftensmøde for at høre om KOL og for at gøre dem i stand til at spotte en lungelidelse ude på arbejdspladsen, siger formand for Dansk Metal Nordjylland, Kurt Nielsen. Dagligt dør 10 danskere af KOL.