Lokalpolitik

Dansk mindretal støtter rød-grøn regering

De to danske mandater gør det muligt for Heide Simoni at fortsætte som ministerpræsident

FLENSBORG: Det danske mindretals parti i Slesvig-Holsten - Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) - besluttede fredag aften fortsat at støtte dannelsen af en rød-grøn mindretalsregering i den nordtyske delstat. SSW vil ifølge partiets spidskandidat, Anke Spoorendonk, indlede forhandlinger i Kiel om en regeringsdannelse med SPD og partiet De Grønne i "den kommende uge". SPD fik under ledelse af ministerpræsident Heide Simonis massiv tilbagegang ved søndagens valg, men kan samle det nødvendige flertal på 35 mandater med hjælp fra SSW og koalitionspartneren Miljøpartiet De Grønne. Det danske mindretal i Slesvig-Holsten udgør omkring 50.000, og med kun to mandater i delstatsparlamentet er det usædvanligt, at SSW får afgørende indflydelse på en regeringsdannelse. Situationen er desuden usædvanlig, fordi der ikke er tradition for mindretalsregeringer i tysk politik. Siden valget i søndags har de konservative i CDU argumenteret, at der bør indgås en stor koalition, hvor CDU bliver optaget i en regering med socialdemokraterne i SPD. SSW's pludselige rolle som tungen på vægtskålen i Slesvig-Holsten har vakt vrede i de konservative kredse, og ifølge det tyske nyhedsbureau DPA har Anke Spoorendonk modtaget mordtrusler. Desuden har partiet modtaget hundrevis af e-mails, hvor tyskere blandt andet truer med aldrig at holde ferie i Danmark mere. Ifølge SSW's talsmand, Lars Erik Bethge, har flere desuden advaret om, at den gamle grænsestrid kan blusse op på ny, hvis mindretallet støtter en rød-grøn regering. "Hitler ville ikke have tolereret jer" eller "Skrub hjem til Danmark", har det heddet i de mest grove e-mails og telefonopkald til SSW-landskontoret i Flensborg. Det danske mindretal i Slesvig-Holsten tjener ofte som forbilledligt eksempel for andre mindretal i Europa, og hvert år modtager danske foreninger og skoler besøg af delegationer fra blandt andet Østeuropa, Balkan og Spanien, som håber at kunne lære af danskernes mindretalserfaringer i det ny "Regionernes Europa". Det er på den baggrund en usædvanlig situation, at der er blevet udløst en storm af læserbreve i de tyske aviser. I formiddagsbladet Hamburger Morgenpost har lokale læsere bl.a. raset over, at "hobbydanskere" får indflydelse på en tysk regering. En anden læserbrevsskribent i avisen var vred over det, han kaldte "udlændinges indflydelse". Mindretallets medlemmer er ikke udlændinge, men har tysk pas og betaler tysk skat. - Man kan næppe bebrejde SSW's parlamentarikere, at de udnytter deres privilegier for at realisere deres mål. Men man bør sætte spørgsmålstegn ved, om det i et demokrati kan være rigtigt, at få bestemmer over mange og for eksempel misbruger et mindretalsprivilegium til at forandre et skolesystem på delstatsplan, skrev Christian Wiese fra Tangstedt ved Hamburg i Die Welt i denne uge. Advarsler og formaninger er også kommet fra CDU's ledende politikere - blandt andre regeringsledere i andre delstater. Det tyske mindretal i Danmark er ifølge SSW solidarisk med det danske mindretalsparti, og talsmænd for det tyske mindretal mener, at det er op til Slesvig-Holsten selv at klare den politiske krise. SSW har ofte stemt for SPD's forslag i Landdagen, og Simonis har understreget, at SPD, SSW og De Grønne stort set er enige på centrale områder omkring skoler, energi, trafik og til dels også i social- og arbejdsmarkedspolitikken. Forholdet mellem danskere og tyskere i Sydslesvig var spændt og konfliktfyldt i hele første halvdel af dette århundrede. Med København-Bonn-erklæringen i 1955 fik den daværende danske statsminister, H.C. Hansen, og Tysklands forbundskansler, Konrad Adenauer, lagt grunden til en demokratiseringsproces, som har ført til stadig mere stabilitet og integration af de "etniske danskere" i de seneste 50 år. /ritzau/