Dansk motocrosskører henter VM-bronze igen

Thomas Kjer Olsen gentog bedriften fra sidste år, da han blev samlet nummer tre i VM-serien i MX2-klassen.

Thomas Kjær Olsen vandt søndag igen VM-bronze i MX2-klassen i motocross. Foto: Alex Hodgkinson / Frit/arkiv/Ritzau Scanpix

Thomas Kjær Olsen vandt søndag igen VM-bronze i MX2-klassen i motocross. Foto: Alex Hodgkinson / Frit/arkiv/Ritzau Scanpix

For andet år i træk har motocrosskøreren Thomas Kjer Olsen hentet bronze ved VM.

Den 21-årige dansker, der kører i MX2-klassen, sikrede søndag medaljen, da sæsonens sidste to VM-løb blev kørt i Imola i Italien.

I den første afdeling blev Thomas Kjer Olsen nummer to efter spanieren Jorge Prado.

I den anden afdeling blev danskeren nummer fire. Også denne afdeling blev vundet af Jorge Prado, der sejrede foran australieren Hunter Lawrence og amerikaneren Thomas Covington.

Jorge Prado blev en suveræn verdensmester med 873 point.

Letten Pauls Jonass blev en lige så sikker nummer to med 777 point.

Tredjepladsen gik altså til Thomas Kjer Olsen, der opnåede 673 point.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.