Dansk NHL-målmand skadet i fire uger og misser World Cup

Fiaskoen i OL-kvalifikationen har også fået et kedeligt efterspil for ishockeymålmanden Frederik Andersen.

Action Foto: Scanpix/Jan Korsgaard

Action Foto: Scanpix/Jan Korsgaard

Den danske NHL-målmand Frederik Andersen kommer næppe i kamp på isen de næste fire uger på grund af den skade, som han pådrog sig i OL-kvalifikationskampen mod Slovenien i fredags.

Det skriver Frederik Andersens klub, Toronto Maple Leafs, på Twitter.

Dermed går danskeren også glip af turneringen World Cup of Hockey, der spilles fra 17. september og to uger frem i Canada.

Her var Frederik Andersen udtaget til et blandet europæisk hold, som skulle have mødt Canada, USA og Tjekkiet i noget nær stærkeste opstilling med en masse NHL-spillere.

Danmark vil dog stadigvæk være repræsenteret på holdet, da Frans Nielsen, Jannik Hansen og Mikkel Bødker også er udtaget.

Toronto Maple Leafs forventer, at Frederik Andersen bliver klar til sæsonstarten i NHL 12. oktober.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst