Dansk rente kan gå under euro-renten

Euro-landene har svært ved at overholde 3 pct. kravet - det kan føre til mistillid til euroen

Betalingsmidler 5. september 2002 08:00

AALBORG: - I de kommende måneder vil der komme flere små rentenedsættelser fra Nationalbanken. Den danske rente kan komme på niveau med eller endda lidt under euro-renten. Det siger økonom Bent Dalum, Aalborg Universitet, efter at Nationalbanken med sine to seneste rentenedsættelser på hver 0,05 pct. har indsnævret rentespændet til euro-renten til 0,2 pct. Euro-landene med sværvægterne Tysland, Frankrig og Italien i spidsen har svært ved at opfylde kravet om, at de lande, som er med i euroen, højest skal have et underskud på tre pct. af bruttonationalproduktet på de offentlige finanser. - Kravet blev indført på tysk initiativ, og det har derfor stor symbolværdi, at Tyskland nu har problemer med at leve op til 3 pct. kravet. Det kan føre til stigende mistillid til euroen, forklarer Bent Dalum. Samtidig med at eurolandenes økonomi synes at lide af kroniske balanceproblemer, nærmest strutter den danske økonomi af sundhed. Derfor søger investorerne nu at placerere flere penge i danske værdipapirer. Uafhængig af partifarve har både den tidligere socialdemokratiske og den nuværende borgerlige regering ført en klog økonomisk politik, der har ført til, at Danmark år efter år har overskud på både de offentlige finanser og på betalingsbalancen. Det er der ikke ret mange andre lande, der har, påpeger Bent Dalum. - Vi skal imidlertid ikke glæde os, hvis den danske rente går under euro-landenes. Hvis det sker, er det et tegn på, at det går økonomisk skidt for euro-landene, og det vil også ramme dansk økonomi i form af mindre eksport, siger Bent Dalum, som peger på, at når den tyske økonomi har det skidt, skyldes det bl.a. de store omkostninger med at integrere det gamle DDR i en moderne økonomi. - Det kan let vare 15-20 år endnu, før DDR er blevet fuldt integreret i det øvrige Tyskland. Arbejdsløsheden i de gamle østtyske områder er stadig meget højere end i det tidligere Vesttyskland, anfører Bent Dalum. Allerede da euroen blev indført, havde Tyskland svært ved at opfylde kravet om at underskuddene på de offentlige finanser kun måtte udgøre 3 pct. - Når Tyskland kun med nød og næppe kunne opfylde kravet i en tid med økonomisk opgang, kan man sige sig selv, at man ville få meget større problemer, når man går i en tid med dårlige konjunkturer. Derfor burde man aldrig have opstillet et sådan tre-pct. krav for at blive medlem af euroen, mener Bent Dalum. Han tilføjer, at det også kan vise sig at være en svaghed ved euroen, at den europæiske centralbank, (ECB), udelukkende styrer sin rentepolitik efter at overholde et mål om, at inflationen ikke er højere end to pct. Dermed afskærer ECB sig fra at sænke renten for at få mere gang i den økonomiske vækst. - Der er en forunderlig ironi ved, at de store europæiske lande, hvor socialdemokraterne gennem mange år har haft stor indflydelse, har etableret en centralbank, som kun styrer sin politik i forhold til inflationen, og dermed fører en meget monoteristisk pengepolitik. Det er jo noget, som de liberale og konservative normalt præker. - Samtidig har man i USA en stokkonservativ præsident, som i sin praktiske politik letter pengepolitikken for flere hundrede miliarder dollars i skattelettelser og gavecheks og dermed i praktisk fører en økonomisk politik efter Keynes forskrifter, sådan som socialdemokraterne normalt ønsker det, påpeger Bent Dalum.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...