Gymnasiale uddannelser

Dansk Rushdie-sag

Medier i hele den frie verden er de seneste uger flydt over med historier om Salman Rushdie og Rushdies roman "De Sataniske Vers".

Det hænger sammen med, at det 14. februar var 20 år siden, at Irans daværende religiøse leder ayatollah Ruhollah Khomeini nedkaldte en fatwa over forfatteren med det formål at få Salman Rushdie slået ihjel. Få uger efter Khomeinis fatwa fik Rushdie-sagen i marts 1989 en dansk udløber, der imidlertid er gået i historiens glemmebog. Men med kontroversen omkring Jyllands-Postens Muhammed-tegninger in mente og islamisters gentagne forsøg på ved hjælp af trusler, vold og drab at stække den kunstneriske ytringsfrihed over alt i verden fortjener også denne sag at komme til en større offentligheds kendskab. De fleste kender historien om Jens Jørgen Thorsens Jesus-film og hans maleri på Birkerød Station af frelseren med erektion, men kun få har hørt om den dramatiske episode, der udspillede sig på Holstebro Gymnasium i marts 1989 og som mundede ud i overfald, bombetrusler og en fatwa fra tyrkiske islamister. Hændelsesforløbet er gengivet ved hjælp af følgende kilder: Bent Falberts biografi "Provo" om Jens Jørgen Thorsen og artikler fra marts 1989 i Ekstra Bladet og Dagbladet Holstebro-Struer. Mandag 13. marts 1989 er Jens Jørgen Thorsen blevet inviteret til at optræde ved en fællestime på Holstebro Gymnasium. Den folkekære og kontroversielle kunstner skal overfor gymnasieeleverne illustrere, hvordan man konstruerer et klassisk billede. I løbet af maleseancen smider Jens Jørgen Thorsen tøjet og smører sig ind i maling, og han udfører sit klassiske glansnummer med at tegne maleriets horisontlinje ved at trække sin tissemand henover lærredet. Bagefter vender han sig mod eleverne for at få gode råd til, hvordan han kommer videre med billedet: "Mal nogle røde køer," råber en af eleverne. Thorsen griber penslen og maler en ko. "Den ko kan være Khomeini," siger Thorsen og fortsætter: "Når Khomeini er der, skal Muhammed også være her." Efter Muhammed følger afbildninger af Jesus og Buddha, inden Thorsen beslutter at male Gud. "Over det hele svæver Gud. Gud må jo ifølge den moderne videnskab nærmest være en snotklat," forklarer Thorsen og klasker den gelemasse, der sidder på malerspandens låg op på lærredet, og maler Gud som en sol med et ansigt i. Jens Jørgen Thorsen fortæller senere til Ekstra Bladet, at det farverige maleri forestiller Allah "som en snotklat med øjne" og ayatollah Khomeini ridende overskrævs på en sortbroget, dansk ko, der blinker knibsk til en rødmende gul tyr med en halvt erigeret grøn pik. Da Thorsen forlader gymnastiksalen for at vaske malingen af sig, tager begivenhederne fart. En gymnasieelev med libanesisk baggrund rejser sig og går i gang med at ødelægge Thorsens maleri med en tapetsersaks. En lærer råber eleven an, men det får blot eleven til at vende sin vrede fra Thorsens maleri mod læreren. Eleven kaster tapetsersaksen efter læreren. Saksen rammer ikke sit mål, men sætter sig fast i gulvet lige bag læreren. Den nødstedte lærer appellerer om hjælp fra de andre lærere. Men ingen lærere gør miner til at blande sig. I det samme kommer Jens Jørgen Thorsen ud fra badet og blander sig i diskussionen. Der har karakter af et voldsomt håndgemæng. Til sidst falder eleven ned og forlader gymnastiksalen. Tilbage står Thorsens maleri med to ordentlige flænger. Både Thorsen og læreren er stærkt chokerede. Efterfølgende ringer Jens Jørgen Thorsen til Ekstra Bladet og informerer avisen om episoden. Politiet ønsker maleren ikke at blande ind i sagen. Dagen efter episoden på gymnasiet deltager Thorsen i en direkte morgenudsendelse på Radio Midt og Vest. I løbet af programmet ringer en libaneser ind og siger, at han gerne vil have en snak med Jens Jørgen Thorsen. Thorsen aftaler at mødes med libaneseren på Holstebro Gymnasium. Jens Jørgen Thorsen tager af sted til mødet med den sikre forvisning, at han skal have en uforbeholden undskyldning ovenpå gårsdagens episode. Det bliver ikke tilfældet. Da Thorsen ankommer til gymnasiet, venter den libanesiske elev, der flængede Thorsens lærred, og en person, som præsenterer sig som elevens ældre bror. Thorsen og libaneserne finder et tomt lokale på gymnasiet, hvor de kan diskutere tingene igennem. Libaneserne kræver en undskyldning af Jens Jørgen Thorsen. Det nægter kunstneren at give dem, og diskussionen udarter efterfølgende til endnu et overfald på Jens Jørgen Thorsen. Dagen efter overfaldet bliver seancen omtalt i Ekstra Bladet, og journalist Niels Westberg skriver, at Jens Jørgen Thorsen nu deler skæbne med Salman Rushdie, da begge er "Dødsdømt af muslimer" (Ekstra Bladet onsdag 15. marts 1989). Via en erklæring meddeler en talsmand for fornærmede tyrkiske islamister følgende til Ekstra Bladet: "Vi muslimer føler os dybt krænkede af Thorsens maleri-svineri i Holstebro. Jeg er personligt klar til at slå ham ihjel. Han skal ikke slippe godt fra det, han har lavet i Holstebro." Og nok så interessant: "Dansk lov om ytringsfrihed tæller ikke, når man krænker to milliarder muslimer i verden." Efter overfaldet gør Jens Jørgen Thorsen status overfor Ekstra Bladet. Kunstnerens ord er stadig aktuelle: "Sagen om Salman Rushdie viser, at vi kunstnere igen skal til at kæmpe for fantasiens ret til fri udfoldelse. I den affære skal ingen - og slet ikke præster, hvor de end kommer fra - blande sig. Jeg gentager: hvis Khomeini vil kvæle den kunstneriske fantasi, så død over Khomeini!" I den lokale avis - Dagbladet Holstebro-Struer - er der også fokus på forbindelsen til den verdenskendte Rushdie-sag. Forsideartiklen og dagens tophistorie ("Rushdie-debatten er ikke forbeholdt udlandet: Khomeinis vrede ramte i Holstebro", tirsdag 14. marts 1989) bekendtgør følgende: "Mordtruslen mod den britiske forfatter Salman Rushdie berører danskere mere, end man umiddelbart skulle tro." Udlægningen af de figurer, der optræder på Thorsens maleri, er til gengæld en smule anderledes end Ekstra Bladets udlægning. Af forsideartiklen fremgår det, at Jens Jørgen Thorsen "fremstillede Khomeini som en ko og Salman Rushdie som en tyr på et spontant billede i Holstebro Gymnasiums boldspils-hal". Og videre: "På samme maleri var Vorherre i øvrigt fremstillet som en snotklat, der løb ned over resten af motivet." Gymnasieelevernes generelle reaktion på Thorsens billede bliver af avisen beskrevet på følgende måde: "De antireligiøse symboler blev dog ikke taget synderlig ilde op af de øvrige elever på mødet." Adjunkt Henrik Hoffmeyer fra Holstebro Gymnasium, der var til stede under fællestimen, beskriver overfor avisen maleseancen og hærværket mod Thorsens maleri på følgende måde: "Der er ikke sket noget særligt ophidsende på gymnasiet. Det tog faktisk en rum tid, før vi opdagede, at maleriet var blevet flænget i menneskemængden." Om Thorsens arbejdsgang oplyser avisen: "På opfordring: Thorsen malede i øvrigt sine symboler og figurer efter opfordring fra salen. Han fik dog kun en opfordring på at lave en ko. Videreudviklingen til Khomeini var hans egen ide, lige som han også fik indplaceret en tyr som Rushdie." På side fire i samme dags udgave har Dagbladet Holstebro-Struer endnu en artikel om Thorsens maleseance ("Billederne skulle være brændt af", 15. marts 1989). Artiklen, der ligesom forsidehistorien er skrevet af journalist Steen Færgemand, oplyser, at Thorsen oprindeligt ville have brændt sine malerier af efter maleseancen, da kunstneren ikke som ønsket havde fået lov til at male direkte på væggen. Efter den dramatiske udvikling valgte Thorsen imidlertid at tage malerierne med sig. Desuden skriver Steen Færgemand følgende om provokation som mulighed: "Provokation er stadig mulig 20 år efter de glade tressere, men denne gang var der ikke tale om kristen forargelse." Journalist Steen Færgemand har også opsøgt åstedet for begivenhederne, men her er der ikke mange spor tilbage: "Til morgen var der ikke andre spor af de famøse skilderier end lidt malerpletter på væggen og en delvis våd plade, som Jens Jørgen Thorsen stod på under malerierne." Senere får sagen om Thorsens Muhammed-maleri endnu en udløber, da Holstebro Gymnasium bliver ringet op af en mand, der truer med at sprænge skolen i luften, hvis han ikke får sit krav opfyldt. Bombemanden, der ifølge rektor Ole Balslev fra Holstebro Gymnasium talte et "fornuftigt dansk", kræver, at den libanesiske elev, der har flænget Thorsens maleri, skal bortvises permanent fra skolen. Bombetruslen bliver meldt til politiet. Men manden bag truslen er aldrig fundet. Jens Jørgen Thorsen blev aldrig siden inviteret som gæst på Holstebro Gymnasium.