Serbien

Dansk sejr i vanvittigt drama

Lasse Boesen sikrede dansk sejr over Serbien med underhåndsskud få sekunder før tid.

Lasse Beosen scorede to sekunder før tid og afgjorde kampen til dansk fordel. Foto: Scanpix

Lasse Beosen scorede to sekunder før tid og afgjorde kampen til dansk fordel. Foto: Scanpix

I et vanvittigt drama, hvor Danmark i hele 1. halvleg var langt fra noget som helst og de to danske keepere på skift kun til sammen havde to redninger, lykkedes det alligevel for de danske håbndboldherrer at få vendt kampen og vinde den med 37-36. Serberne tordnede ellers derudad og var foran med seks mål ved pausen, og det er vist første gang nogensinde, der er scoret 22 mål mod Danmark i en halvleg. Men i anden halvleg holdt serberne en lang scoringspause, som danskerne vandt 6-0 og såvar resten et stort drama, som Lasse Boesen altså afgjorde med sit underhåndsskud få sekunder før tid. Danskerne startede skidt, og i hele første halvleg styrede serberne kampen, hvor især det danske forsvar haltede. Kasper Hvidt fik ikke fat i ret mange af de serbiske skud, men målmanden fik heller ikke meget hjælp af det danske forsvar. Serberne gik til pause med en føring på 22-16. I anden halvleg førte serberne 30-23, inden Danmark fik bedre styr på spillet. Målmand Niklas Landin spillede sig op i anden halvleg og snuppede flere af de serbiske skud. Og med syv danske mål i træk i en periode på omkring ni minutter, fik danskerne vendt kampen. Serbien blev holdt fra scoringer, og danskerne udlignede til 30-30 takket være langt bedre dansk forsvarsspil og en lang række af serbiske udvisninger. /ritzau/