Dansk seriestjerne stråler: Jeg skal giftes

Gidseltagningen-skuespilleren Johannes Lassen har friet til sin kæreste, Miriam Kidde Christensen.

Gallapremiere Sommeren 92 rød løber Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

Gallapremiere Sommeren 92 rød løber Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

Bryllupsklokkerne kimer for den danske seriestjerne Johannes Lassen.

Den 38-årige skuespiller har nemlig friet til sin kæreste, tv-tilrettelæggeren Miriam Kidde Christensen.

Det annoncerer Johannes Lassen på Instagram. Her har han delt et billede af sin forlovede, der sidder med en flaske vin i den ene hånd og en buket blomster i den anden hånd på et picnictæppe i grønne omgivelser til udsigten af en havn.

- Hun sagde JA for katten!, skriver skuespilleren til billedet af Miriam Kidde Christensen.

Den kommende brud markerer også forlovelsen på Instagram.

På sin profil har hun delt et billede, hvor hun og Johannes Lassen kysser.

- JA og JA... igen!!, skriver Miriam Kidde Christensen til fotoet.

Flere celebre stjerner har lykønsket det nyforlovede par, og blandt gratulanterne er Game of Thrones-stjernen Pilou Asbæk, som er en af Johannes Lassens allerbedste venner.

- Ja til hvad? Calzone...ekstra ost...lidt skinke og tomatsovs på siden? Kom nu...ja til hvad?, joker den 35-årige filmkomet i en kommentar til Johannes Lassens billede.

Også skuespilleren Jens Sætter-Lassen, som spillede sammen med Johannes Lassen i "1864", sender sin hilsen til parret.

- Hurra!, skriver den 31-årige skuespiller.

Skuespillerinden Laura Christensen jubler også over forlovelsen.

- Tillykke, sødeste Johannes, lyder det fra den 33-årige skuespillerinde.

Se billederne her:

https://www.instagram.com/p/BXqyRWzAPTB/?hl=da&taken-by=johanneslassen

https://www.instagram.com/p/BXqw2Ywha-o/?taken-by=miriamkidde

/ritzau/FOKUS

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.