Dansk band bliver opløst

Bandet Turboweekend har besluttet at gå hver til sit efter gruppens kommende forårs- og sommerturné

Ritzau
Turboweekend blev dannet i 2006. Nu går bandmedlemmerne hver til sit. Foto: Scanpix/Sonny Munk Carlsen
Kultur 6. februar 2018 10:35 - Opdateret 6. februar 2018 10:48

MUSIK: Det danske band Turboweekend har besluttet at gå hver til sit. Det meddeler gruppen på Facebook.

}

- Kære venner. Vi har besluttet, at den kommende forårs- og sommerturné bliver vores sidste, begynder gruppen sin opdatering.

- Vi mærker nu, at bandet har spillet sin rolle. Derfor efterlader vi musikken hos jer og håber, at I vil passe på den. For os er det på tide at rykke videre, og vi glæder os hver især til nye horisonter og nye udfordringer, lyder det desuden.

Turboweekend blev dannet i 2006 og består af Martin Øhlers Petersen, Silas Bjerregaard, Anders Møller og Morten Køie.

Gruppen har udgivet fire album og begynder sin sidste turné til marts.

- Men først glæder vi os til at se flest muligt af jer en sidste gang. Det er på scenen sammen med vores publikum, at vi har det allerbedst, og vi kommer til at lægge alle vores kræfter og al vores kærlighed i denne sidste turné, skriver Turboweekend på Facebook.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...