Detailhandel

Dansk Supermarked venter lavere resultat i 2005

KØBENHAVN:Kunderne vil bruge færre penge i dagligvarerkoncernen Dansk Supermarked i år, selv om der åbner flere forretningerne. Det vurderer Dansk Supermarked som følge af, hvad koncernen betegner som en afdæmpet forbrugsudvikling primært på dagligvarer samt fortsat hård konkurrence. Antallet af butikker - blandt andet omfatter Bilka, Føtex og Netto - ventes i løbet af i år at stige til ca. 1050 fra de nuværende 986 butikker. Størsteparten af de nye butikker vil blive etableret i udlandet. Det oplyser koncernen i sit regnskab for de sidste fire måneder af 2004, som Dansk Supermarked kom ud af med en omsætning på 16,7 mia. kroner og et overskud før skat på 539 millioner kroner. Regnskabsåret er ved at blive omlagt, så det i stedet følger kalenderåret. /ritzau/