Dansk-svensk golfkrig i Himmerland

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lucas Bjerregaard (tv) skeler over til de to svenskere. Det slag, han har sendt afsted for lidt siden har placeret danskerene i en særdeles gunstig possition under en halv meter fra hullet. Holdkammerat Nikolai Aagaard holder fokus på hullet. Øjeblikket senere sænker han sikkert puttet, og sikrer et point til Danamrk.

GOLF:I denne uge lægger Rold Skov Golfklub bane til det første junior-EM i Danmark - Danmark stiller med det bedste hold i 20 år Tekst: Asbjørn With Foto: Grete Dahl rebild@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:SKØRPING: Et smil breder sig i ansigtet på 15-årige Lucas Bjerregaard. Han er på vej mod hul otte på Rold Skov Golfklubs anlæg. Den lille hvide bold, Lucas Bjerregaard lige har sendt af sted på par tre hullet, ligger under en halv meter fra pinden 122 meter længere væk. Det ligner et vundet hul i torsdagens kvartfinale mod Sverige ved junior EM i golf for drenge, der i denne uge spilles i Himmerland. Lucas Bjerregaard og holdkammeraten på det danske landshold Nikolai Aagaard spiller hulspil mod to stærke svenskere. Spillerne skiftes til at slå, og det hold, der bruger færrest slag, vinder hullet og dermed et point. Danskerne er et point foran, og svenskernes bold ligger noget længere end den danske fra pinden, der står og blafrer i den kraftige sidevind. Så der er plads til et smil i de ellers meget koncentrerede folder, Lucas Bjerregaard har lagt sit ansigt i. Lucas Bjerregaard, der spiller i Frederikshavn Golfklub, er en af de seks danske drenge, der forsvarer Danmark ved EM. Største talenter i 20 år De seneste år er det blevet til sekundære placeringer, men i år er der anderledes optimisme. - De her spillere er nogle af de mest talentfulde, vi har haft i rigtig mange år, siger Sportschef i Dansk Golf Union, DGU, Morten Backhausen. - Nu har jeg haft mulighed for at gå rundt og følge spillerne i de forgangne dage. Det går rigtig godt, men det er mit indtryk, at de ikke helt spiller op til deres evner, siger sportschefen. Første gang i Danmark Det til trods er det nu gået rigtig godt. Det danske landshold spillede sig ind på en sjetteplads i kvalifikationsspillet og gik dermed videre til finalerunderne. - Jeg håber, at de nu vil kunne slappe lidt mere af og nyde det, så deres fulde potentiale kommer frem, siger Morten Backhausen, der personligt har gode forventninger til de unge talenter, der af sportschefen betegnes som den mest lovende årgang siden Thomas Bjørn og Co. sikrede sig bronze ved junior-EM i Frankrig i 1987. Det er første gang, at European Golf Association har tildelt Danmark værtsskabet for et junior-EM. Til stor glæde for tidligere formand i Rold Skov Golfklub Tom Holmberg, der tidligere på året blev valgt til bestyrelsen i DGU og dermed trak sig som formand. - Det betyder utrolig meget at få sådan en begivenhed til Nordjylland. Det giver os mulighed for at promovere golf som en sportsgren. For golf er ikke kun hygge, siger Tom Holmberg. Tilbage på hul otte resulterer Lucas Bjerregaards superdrive i, at makkeren Nikolai Aagaard med et sikkert put bringer Danmark foran med to. Selv om Lucas Bjerregaard er et meget stort dansk golftalent, så kan han stadig slå en skævert. Allerede på niende hul må danskerne se svenskerne reducere. Lucas Bjerregaard sender sit indspil til green i et dybt hul. Det koster et slag og et point til Sverige. Ved turneringen deltager 20 nationer, der hver stiller med et seksmands hold. Sådan et arrangement løber ikke af stablen af sig selv. Over 50 frivillige Over 50 frivillige medlemmer i Rold Skov Golfklub hjælper til hver eneste dag, men alligevel koster det klubben penge at være EM-vært. Lucas Bjerregaard og Nikolai Aagaard holder svenskerne stangen på de sidste ni huller, og sikrer Danmark en sejr på 4-2. Desværre lykkes det ikke det andet danske tomandshold at vinde et eneste hul i deres dyst med svenskerne. Stillingen er altså 1-1, da spillerne går i gang med kvartfinalens individuelle spil. Semifinalerne spilles fredag og finalen lørdag, hvor arrangørerne håber på 300 til 400 tilskuere. Begge dage er der gratis adgang på banen.