Dansk-svensk landskamp uden dramatik

Sverige vandt i går over Danmark og blev nordisk mester i floorball indenfor handicapidræt

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Floor­ball er mere po­pu­lær i Sve­ri­ge end hånd­bold. Der­for har også han­di­cap­idræt­ten i Sve­ri­ge kas­tet sin kær­lig­hed over hold­spor­ten. Foto: Dia­na Holm

Der var ikke optræk til ballade, da handicapidrættens landshold fra Danmark og Sverige tørnede sammen i Rolighedshallen. Som forventet vandt Sverige det nordiske mesterskab med målcifrene 16-5. Alligevel er Alex Dahl Jensen fra Nors og målmand på det danske hold godt tilpas med resultatet. - Det er det mindste nederlag, vi har haft mod svenskerne, siger han. Det nordiske mesterskab blev i år afviklet uden deltagelse af Finland, der havde meldt afbud. Årsagen til, at Thisted blev valgt som destination for landskampen er ifølge Alex Dahl Jensen, at Thisted er længst frem indenfor sportsgrenen indenfor handicapidrætten. Det har blandt andet vist sig ved, at landsholdet havde otte aktive deltagere fra Thy. Så fodboldkampen Lørdag aften var de danske og svenske spillere samlet på Østre Skole, hvor de på en storskærm måbende fulgte landskampen mellem deres to lande i Parken. Sådanne optræk var der dog ikke tale om i Rolighedshallen. Alex Dahl Jensen fortæller, at det kommende nordiske mesterskab skal finde sted i Finland om to år. - Nu må vi se, om de kan magte opgaven. Ellers må det blive i Danmark eller i Sverige. Norge har ikke et organiseret hold. Og min idé er et åbent nordisk mesterskab. Så kunne vi invitere Tjekkiet med, siger han. De svenske gæster ankom fredag eftermiddag og blev indkvarteret på Østre Skole. Lørdag var de på tur i Thy og besøgte blandt andet Bunkersmuseet i Hanstholm. I går tog de afsked efter kampen for at nå færgen fra Frederikshavn.