Film

Dansk tegnefilm til Cannes

AFGANGSFILM:Dorte Bengtsons afgangsfilm "Sylfidden" er udvalgt til at deltage i årets Cannes Filmfestival. Animationskortfilm "Sylfidden" er udtaget i konkurrenceprogrammet for filmskolefilm, Cinéfondation, oplyser Det Danske Filminstitut. Filmen handler om Sylfidden, der er en lille spinkel pige med store drømme. Hun spærres inde af sin neurotisk livsangste mor, og en dag stikker hun af gennem den barrikaderede dør. Men spørgsmålet er, om hun tør bryde fri? Dorte Bengtson blev færdig med sin uddannelse som animationsinstruktør fra Den Danske Filmskole i sommeren 2008 med afgangsfilmen "Sylfidden". Filmen er også udtaget til den væsentlige animationsfilmfestival i Annecy, som afholdes i juni. Cannes Festivalen, der holdes fra onsdag 13. til søndag 24. maj.