Dansk vækkeur spiller hovedrolle ved Titan-landing

Terma-teknik afgørende for rumsucces

KØBENHAVN:Et dansk "vækkeur" spiller en hovedrolle, når den europæiske rumsonde Huygens 14. januar sendes ned på overfladen af Titan, én af Saturns måner. Det er virksomheden Terma, der står bag den timer, som skal aktivere rumsonden på rette tidspunkt. - Der er tale om en nøglesten i missionen. Hvis vores timer ikke tænder, vil hele missionen være tabt. På samme måde vil det give store problemer, hvis den tænder for tidligt eller sent, siger Carsten Jørgensen, direktør for Termas rumdivision. Den lille rumsonde vil 1. juledag blive sat fri fra rumfartøjet Cassini og påbegynde en tre uger lang rejse mod Titan. I løbet af denne tid er al aktivitet på sonden indstillet for at spare strøm, og kun Termas timer er aktiv. Lige før proben med 22.000 kilometer i timen trænger ind i Titans atmosfære, skal timeren aktivere sonden, så den skridt for skridt kan gennemføre turen ned gennem atmosfæren. Huygens sætter ny rekord ved at blive sat ned hele 1,25 milliarder kilometer fra Jorden. Hele missionen har været undervejs siden 1997, hvor den blev sendt op efter stor kontrovers, fordi Cassini-fartøjet medbragte radioaktivt brændstof. Der er tale om et samarbejde mellem USA og Europa. USA står for hovedparten af udgifterne i projektet, idet man står bag selve Cassini-fartøjet til op mod 15 mia. kr., mens Europa har stået for den lille måneprobe til knap tre mia. kr. Allerede nu har Cassini bidraget med spændende billeder fra Saturn, som Cassini vil kredse om de næste fire år. Samtidig ser forskerne frem til særmissionen omkring Titan, der er Saturns største måne og solsystemets næststørste. Titan er den eneste måne i solsystemet, som man har kendskab til, der har skyer og en atmosfære, der minder om Jordens. Det er imidlertid barske omgivelser, der venter den 349 kilo tunge sonde, idet temperaturen på Titans overflade er minus 180 grader celsius. Derfor skal Huygens aktiveres i god tid, så instrumenter og systemer får tid til at "vågne op" fra deres kolde dvale. Selve Titan-projektet 14. januar er en kort, afsluttet proces på nogle få timer. Hovedopgaven for Huygens bliver, hængende i en faldskærm, at foretage diverse målinger på vejen ned gennem atmosfæren og tage en masse billeder. - Derefter vil det være en særlig bonus, hvis den klarer landingen og kan sende signaler fra Titans overflade i én-to timer, siger Carsten Jørgensen. Derefter er det slut med strømmen på Huygens, ligesom Cassini vil forsvinde i horisonten. Og dermed vil sonden være forvandlet til en lille klump rumskrot. Når forskerne er så interesserede i Titans atmosfære, skyldes det, at den måske kan hjælpe til at forstå vores egen Jords udvikling bedre. - Vi kan måske få mere at vide om, hvordan forholdene har været på Jorden, inden livet opstod, siger Michael Linden-Vørnle, astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium. Han peger på, at den store afstand til Solen gør, at de kemiske processer på Titan går langsomt på grund af ringe energi. Blandt de spørgsmål, der undrer er, hvorfra Titans atmosfære får sit indhold af metangas - der kan være tegn på liv, hvilket dog anses som usandsynligt på grund af den lave temperatur. /ritzau/