Dansk var mit hadefag

Ordblind smedelærling husker skoletiden med blandede følelser

Skolevæsen 12. december 2004 05:00

Jeg kunne gå fuldstændig amok og sige mange grimme ting til læreren. Ofte blev jeg sat uden for døren... Boje Engelbrektsen, 18-årig smedelærling, tænker tilbage på de 10 år, han gik på Bælum Skole. Snakketøjet fejler bestemt intet hos den unge mand, som siden august har hamret, svejset og boltet på teknisk skole i Aalborg. Hænderne vender også rigtigt. Bojes store problem i folkeskolen var, at han er ordblind. - Dansk var mit hadefag. Hvis jeg læste forkert eller slet ikke kunne finde ud af tingene, blev jeg somme tider drillet. Det kunne jeg ikke lide, og så skete det altså ind imellem, at jeg gik amok. Først da lærerne tog en alvorlig samtale med forældrene om knægtens temperament, hjalp det. Boje begyndte at få styr på sin vrede i femte klasse. Men det ændrede ikke ved den kendsgerning, at han stadig havde meget svært ved at læse og skrive. - Nogle ord kunne jeg end ikke forstå i ordbogen, og diktat og skriftlige eksaminer har aldrig været min stærke side. Boje var ellers flink nok til at række fingeren i vejret, når han ikke fattede, hvad der stod i bogen foran ham. - Læreren var også villig til at hjælpe mig. Men der var jo 18 andre elever i klassen, og som regel gik det så hurtigt, at jeg ikke nåede at fatte det. - Nogle gange blev læreren lidt irriteret, når jeg for tredje gang rakte fingeren i vejret for at spørge om det samme. Det kan jeg sådan set godt forstå, at hun gjorde. Det hændte jævnligt, at Boje helt opgav at følge med i dansktimerne. Så sad han bare og ventede på, at det skulle ringe til frikvarter. Træls specialundervisning Boje gik også til specialundervisning sammen med to andre elever i klassen, der ligesom han havde svært ved at læse og skrive. - Men de opgaver, vi blev sat til at lave, var så ensformige, at det blev træls i længden. Jeg ved egentlig ikke, hvor meget jeg i virkeligheden fik ud af specialundervisningen. Det gik straks langt bedre i samfundsfag. Når der blev snakket om de politiske partier og om, hvordan samfundet er bygget op, spidsede Boje ører og blandede sig i diskussionerne. Derfor syntes han også det var rigtig irriterende, når andre elever i klassen larmede i netop de timer, som han selv så frem til. I engelsk gik det såmænd også udmærket. I det fag var Boje lige så dygtig som mange af kammeraterne, og han opnåede et flot 8-tal ved afgangsprøven i niende klasse. Men det bedste fag var alligevel idræt. Boje var og er en ivrig sportsmand. Han står på mål i både fodbold og håndbold, og i idrætstimerne var han rigtig i sit es. - Nogle gange gik jeg så meget op i det, at jeg blev bortvist, fordi jeg ikke altid var enig med læreren, ler han. Efterskole det bedste Efter niende klasse kom Boje på Farsø Efterskole. Det år, han var der, betragter han som det bedste i hele skoletiden. - I folkeskolen var vi kun sammen med lærerne i timerne. På efterskolen fik vi et langt mere personligt forhold til lærerne, og vi havde bedre tid til tingene. I folkeskolen var hver undervisningstime jo kun på 45 minutter, mens vi på efterskolen beskæftigede os halve og hele dage med samme projekt. På efterskolen begyndte Boje at gøre ekstra meget ud af matematikken, fordi han, efter skolepraktik hos en maskinfabrik i Bælum, var fast besluttet på at blive smed. Han forlod efterskolen med et flot 10-tal i matematik. - Hvis jeg kunne gør min skolegang om, ville jeg nok i højere grad have kløet på i stedet for at opgive, selv om det var meget svært. Ellers lærer man det jo aldrig. Til gengæld kunne jeg godt have tænkt mig lidt mere hjælp. Jeg ville ikke have oplevet det som noget nederlag, hvis Skørping Kommune havde samlet alle på min alder med læsevanskeligheder i én klasse. Det vigtigste er, at vi lærer det. Boje ville heller ikke have noget imod at blive testet i folkeskolen, hvis det kunne have hjulpet ham til at læse og skrive bedre. Engang blev han slemt skuffet, da han fik karaktereren 03 til en skriftlig eksamen. - Opgaven gik ud på at skrive en tale. Min tale blev godt nok ikke ret lang. Men jeg synes selv, at den var udmærket. Og det var rigtig træls ikke at få at vide, hvad jeg havde gjort forkert. Trods de mange vanskeligheder synes Boje, at han har fået noget ud af sine ni år i folkeskolen. - Det bedste ved skolen var de kammerater, jeg fik. Men naturligvis lærte jeg også noget, konstaterer han. Trives på teknisk skole Den 18-årige himmerlænding trives for alvor på teknisk skole. Blandingen af teori og praksis er lige ham. - Det er slet ikke så svært, som jeg havde frygtet. Og vi har næsten ingen lektier. - Og de lærere, vi har, er voksne mænd med en sjov humor. De bliver ikke sure, selv om man siger alt muligt pis til dem. Smed, det skal Boje Engelbrektsen nok blive. Han har allerede aftale om en læreplads i Bælum.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...