Danske aktier igen i minus

Storbankerne fortsætter nedturen efter mandagens børsgyser. Også forsikringsselskaberne får klø.

Forsikringsvirksomhed 7. oktober 2008 13:42

Glæden varede kort. De danske aktier lagde tirsdag morgen ud med pæne stigninger efter mandagens gyser med historisk fald på over 11 procent på Københavns Fondsbørs, men allerede efter godt en times handel var det toneangivende C20-indeks igen i minus. Igen var det Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, der tabte pusten, mens A.P. Møller -Mærsk, der mandag fik barberet omkring en tiendedel af aktiens værdi, holdt fremgangen tirsdag formiddag og stod til en fremgang. på godt tre procent. Samme tendens gjorde sig gældende for rederiet Norden og vindmølleproducenten Vesta, der ligeledes blev hårdt ramt mandag. Men tirsdag kunne selskaberne glæde sig over en lille fremgang til aktierne. Forsikringsselskaberne TrygVesta og Topdanmark stod også til tilbagegang. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...