Velgørenhed

Danske Bank donerer 450.000 kroner til kultur og idræt

NORDJYLLAND:Danske Bank vil nu, i lighed med Tuborgfondet, yde støtte til kultur og Idræt i Danmark. – De eneste kriterier er, at initiativerne skal finde sted i, og være til gavn for, dit lokalområde, og for så mange som muligt, og at de skal ligge inden for områderne viden, kultur og idræt. siger regionsdirektør Erik B. Hansen Danske Bank, Region Jylland Nord. Fristen for at ansøge er 1. april og 1. oktober, og alle ansøgere er velkomne, oplyser Erik B. Hansen. I alt vil Danske Bank donere fire millioner kroner på landsplan, og af dem går 450.000 kroner til initiativer i Nordjylland.