Danske Bank: Spinkelt euro-ja meningsmåling: Skulle danskerne i dag stemme om euroen, ville det blive et spinkelt ja

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vi er ikke længere så skeptiske over for Euroen. Arkivfoto.

KØBENHAVN:Danske Bank tager regelmæssigt temperaturen på danskernes holdning til euroen. Og skulle der stemme i dag, ville fire ud af 10 med stemme ja, 41,7 procent ville stemme nej - mens 10,1 procent af tvivlerne hælder til et ja og 6,2 procent hælder mod et nej. Det betyder, at ja-siden fører med 2,2 procentpoint. I september var der stort set dødt løb mellem ja- og nej-siden. - Det er dog værd at bemærke, at der flertal for et "nej", hvis vi alene fokuserer på de sikre "ja"- og "nej"-sigere. Vi må derfor konkludere, at det fortsat er usikkert, om en eventuel fremtidig afstemning om dansk ØMU-deltagelse rent faktisk vil ende med et flertal, skriver Danske Bank i meningsmålingen. Hver femte er fortsat i tvivl, og derfor er resultatet bestemt ikke givet på forhånd. Samtidig påpeger banken, at meningsmålingen er foretaget før den seneste tids omtale af konsekvenserne af Danmarks enegang på ØMU-området. Konkret har det været fremme, at det koster boligejerne dyrt i form af øgede renteudgifter, at Danmark står uden for euroen. - Det er klart, at en konkretisering af omkostningerne ved at stå uden for ØMU-samarbejdet kan bidrage til at øge tilslutningen til euroen, skriver banken./ritzau/