EMNER

Danske Bank udvider i Hobro

Til gengæld lukker afdelingen i Hadsund.

HOBRO: Danske Bank udvider med tre mand i Hobro. To kommer fra afdelingen i Hadsund som lukker 8. november.

- Kravene til rådgivernes faglige kompetencer er større end nogensinde, forklarer filialdirektør Kasper Fey-Hansen, Hobro, og kravene bliver ikke mindre i fremtiden. Ved at lægge afdelingerne sammen styrker vi kompetence- og rådgivningsmiljøet i Hobro til gavn for kunderne.

Kasper Fey-Hansen lægger ikke skjul på, at den teknologiske udvikling i samfundet er en af forklaringerne på sammenlægningen.

- Over en million kunder benytter i dag Danske Banks digitale løsninger til computer, smartphone og iPad i stedet for personlige besøg i den lokale bankfilial. Det er en udvikling, som helt sikkert vil fortsætte, konstaterer han. Banken arbejder på at finde en placering af pengeautomaten i Hadsund, mens privatkunder fortsat hæve og indsætte penge samt betale regninger i de lokale postbutikker.

To af de nuværende medarbejdere i Hadsund stopper i forbindelse med filialens lukning, mens den nuværende filialdirektør, Carina Hagensen, fortsætter i et andet job i Danske Bank.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden