Danske banker i farezonen

Nye EU-regler betyder, at bankerne kan bruge løs af milliarder af kroner, der i dag er reserveret til dårlige lån eller står som sikkerhed for udlån. Alene i Danmark kan 30-40 milliarder kroner blive sat i arbejde, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Finanstilsynet frygter, det vil undergrave sikkerheden i danske banker og overvejer særligt stramme danske krav. Men dansk enegang vil gøre danske banker til nemme opkøbsofre for udenlandske banker, advarer Finansrådets nye formand, Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup. Han finder det farligt for den danske banksektor, at myndighederne overvejer strengere kapitalkrav og højere krav til hensættelser på skrantende lån end resten af EU, når de nye regnskabsregler og nye kapitalkravsregler træder i kraft i 2006. - Hvis vi i Danmark skal have skrappere krav end resten af verden, så sker der en alvorlig konkurrenceforvridning i forhold til udenlandske banker. Samtidig udelukkes danske banker fra at være fortsættende virksomhed i konsolideringen i Europa, fordi det ikke vil være økonomisk muligt at deltage i opkøb, såfremt dansk lovgivning stiller forhøjede kapitalkrav. Flere modeller Omvendt vil de danske banker sidde tilbage som nogle "fat cats", som udenlandske banker med fordel kan overtage, siger Peter Straarup til avisen. Med højere danske krav til solvens og hensættelser vil udenlandske banker nemlig kunne tjene godt på at købe en dansk bank og sætte den under deres hjemlands mindre restriktive krav. Det vil frigøre kapital og dermed betale en del af købsprisen. Finanstilsynets direktør, Henrik Bjerre-Nielsen, erklærer, at det i sidste ende er en politisk beslutning, hvordan vægten skal være mellem hensynet til de danske bankers konkurrenceevne og sikkerhedsniveauet. Finanstilsynet overvejer derfor forskellige modeller til at begrænse bankernes mulighed for at føre penge tilbage fra hensættelseskontoen til dårlige lån og fra de reservationer, der skal ske, når der lånes penge ud. /ritzau/