Danske Banks top havde fokus på Estland allerede i 2010

Allerede i 2010 var der på et direktionsmøde i Danske Bank fokus på de russiske transaktioner i Estland.

Danske Banks direktion og topchef Thomas Borgen var allerede i 2010 opmærksomme på de mange russiske transaktioner i Estland. Det viser intern rapport.


Thomas F. Borgen var fra 2009 til 2012 øverste ansvarlig for den estiske filial. Den interne undersøgelse, der er foretaget af advokatfirmaet Bruun og Hjejle, skriver, at Thomas Borgen ifølge e-mails allerede i februar 2010 havde fokus på den estiske afdeling.

- I marts 2010 var der bekymring på et direktionsmøde om de mange russiske transaktioner, hvortil Thomas Borgen sagde, at han "havde heller ikke fundet noget, der gav anledning til bekymring".

- Vi har ingen oplysninger om Thomas Borgens grundlag for denne udtalelse, skriver Bruun og Hjejle.

På et direktionsmøde i september 2010 skulle Thomas Borgen på et direktionsmøde igen have udtrykt, at han var "komfortabel" med situationen i Estland og de mange russiske transaktioner.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.