Erhverv

Danske Banks whistleblower formentligt klar til EU-høring

Whistleblower fra Danske Bank ser positivt på en invitation til en offentlig høring i Europa-Parlamentet.

En invitation  til en offentlig høring i Europa-Parlamentet er endnu ikke kommet frem, men der er en "god chance" for, at Howard Wilkinson vil deltage, selv om han ikke er forpligtet til det. Det siger hans advokat. Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters

En invitation til en offentlig høring i Europa-Parlamentet er endnu ikke kommet frem, men der er en "god chance" for, at Howard Wilkinson vil deltage, selv om han ikke er forpligtet til det. Det siger hans advokat. Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters

Danske Banks whistleblower i den store estiske hvidvasksag, Howard Wilkinson, vil formentlig tage imod en invitation om at tale ved en høring i Europa-Parlamentets særlig udvalg for skattesnyd.

Det siger hans advokat, Stephen Kohn, til nyhedsbureauet Reuters.

Invitationen fra parlamentsudvalget er endnu ikke kommet frem, men der er en "god chance" for, at Howard Wilkinson vil deltage, selv om han ikke er forpligtet til det, siger advokaten ifølge nyhedsbureauet.

Whistlebloweren fortalte for fem år siden myndighederne om hvidvaskning i Danske Banks estiske filial.

- Wilkinson har en enestående insiderviden. Den viden må frem i lyset og inddrages i kulegravningen af Danske Bank-skandalen, siger Jeppe Kofod (S), der sidder med i skattesnydsudvalget.

Whistlebloweren er inviteret til den offentlige høring i Europa-Parlamentet 21. november.formen

Wilkinson, som var chef i syv år for Danske Markets afdeling i Baltikum, har beskyldt Danske Bank for at krænke hans rettigheder. Han har krævet beskyttelse, efter at hans navn blev lækket i det estiske medie Eesti Ekspress.

Jeppe Kofod håber, at den aktuelle sag kan hjælpe til, at man sikrer en bedre beskyttelse af folk, der som Wilkinson står frem med oplysninger om store skandaler.

- Der sidder rigtigt mange Howard Wilkinsoner ude omkring i europæiske banker, men som ikke tør stå frem med deres viden af frygt for repressalier.

- Det er en skamplet på vores retsstater, og det er på tide, at vi beskytter whistleblowerne frem for bankerne, siger Jeppe Kofod.

Howard Wilkinson var fortid i Danske Bank, da sagen om hvidvask blev kendt i offentligheden. Han forlod banken i 2014.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst