Danske bordtennisherrer går videre ved VM

Med to sejre var Jonathan Groth med til at spille Danmark videre fra det indledende gruppespil ved hold-VM.

Jonathan Groth og Danmark er klar til ottendedelsfinalen ved VM på næsthøjeste bordtennisniveau. Foto: Scanpix/Juan Mabromata

Jonathan Groth og Danmark er klar til ottendedelsfinalen ved VM på næsthøjeste bordtennisniveau. Foto: Scanpix/Juan Mabromata

Danmarks bordtennislandshold for herrer er klar til ottendedelsfinalen ved hold-VM på det næstbedste niveau, 2. division.

Avancementet blev sikret onsdag aften, da Danmark besejrede Holland med 3-1 i svenske Halmstad.

Danmarks bedste bordtennisspiller, Jonathan Groth, var i aktion to gange mod hollænderne, og han vandt begge sine kampe. Anders Lind vandt også en enkelt kamp, mens tilbagevendte Michael Maze tabte 0-3 i sæt i sin kamp.

Danmark slutter på andenpladsen i sin gruppe efter at have vundet fire ud af fem kampe. Ukraine, der mandag slog Danmark, vandt alle sine fem gruppekampe og snuppede dermed gruppens førsteplads.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.