Bordtennis

Danske bordtennismænd er klar til semifinalen i Minsk

Jonathan Groth og holdkammeraterne besejrede Østrig med 3-1 i kvartfinalen ved European Games.

Jonathan Groth vandt to kampe uden af afgive sæt, da Danmark besejrede Østrig i kvartfinalen.

Jonathan Groth vandt to kampe uden af afgive sæt, da Danmark besejrede Østrig i kvartfinalen.

MINSK:Den danske bordtennissucces fortsætter ved European Games i Minsk.

Efter Jonathan Groths sølvmedalje i single er det danske landshold nu klar til semifinalen i holdturneringen.

Danmark besejrede torsdag aften Østrig med 3-1 i en kamp, hvor samme Groth vandt to singler.

Tobias Rasmussen og Anders Lind indledte ellers med et nederlag i double, men Jonathan Groth udlignede til 1-1 ved at slå Stefan Fegerl i tre sæt. Danskeren imponerede ved at uddele et "æg" med en 11-0-sejr i tredje sæt.

Efter en tæt kamp bragte Anders Lind derefter Danmark på 2-1, inden Groth afgjorde kvartfinalen med en sejr over Daniel Habensohn. Heller ikke her afgav Groth sæt.

Tidligere torsdag vandt Danmark 3-2 i første runde over Slovenien.

Efter sejren over Østrig er danskerne sikret yderligere to kampe i form af en semifinale og en medaljekamp.

I semifinalen venter et naboopgør mod Sverige, der besejrede Kroatien med 3-2. Tyskland og Portugal kæmper om den anden finalebillet.

Semifinalerne spilles fredag eftermiddag, mens finale og bronzekamp er programsat lørdag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst